Digtmanuskript: "Granada"

Museum Odense

Digtmanuskript: "Granada"

Inventarnummer
HCA/1950/59-0007

Om genstanden

Digtmanuskript: "Granada". Trykt i "I Spanien", 1863; optaget i "Kjendte og glemte Digte 1823-1867", 1867 (BFN949).

Manuskript

Transskription

Granada.

I.

Held mig! Granada jeg seer, Mindernes selsomme By! Rom Du ligner deri, her strax man føler sig hjemme. Bjergene rundt om har Snee, Himlen ikke en Sky. Fra Alamadaen smukt klinger Gitanaens Stemme; Øinene blaae som i Nord, sneehvide Blomster i Haaret, Havfruens Skjønhed og Blik! - Vandrer! er alt Du bedaaret?

II.

Ja havblaae er hendes Øine, men Haaret som Skovsneglens Skind; Gjennem Øinene seer man lige i Tankerne ind. Hun er saa fast som en Drue, Munden et Væld med Kys, Om Tonedybet derinde havde en Drøm jeg nys; Over os glødende Æbler i hvert Granattræ hang; – En salomonisk Lovsang Hjertet om Sulamith sang. _____

III.

I Granada er det Maaneskin, saa klart, at Hver man kjender, Dog Vægteren gaaer med Lygte, og Lyset i Lygten brænder. Hvad søger han efter? Han søger vel Solen, der skal staae op. Imellem Bladenes Bolstrer en Drømmeverden er lagt; Du Rose, bliv mit Alhambra, med hende jeg boer i din Pragt. Og vi ere unge - ! imorgen da falder hvert Rosenblad. Vær du min Erindring skrinlagt i dette smuldrende Qvad.

IV.

Jeg leve vil i Granada, der Phantasus reiste sit Slot; Men nede i Malaga grav mig en Grav ved Havet saa blaat, Saa udstrakt, svulmende, herligt; høit synger den rullende Sø. I Norden jeg skar i en Græstørv mit Navn paa den danske Ø, Snart voxer Græsset derover, alle Minderne døe. ______

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Violin

Løsøre

Violin

1825

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.