⚠ Denne side er under udvikling. Der testes ufærdige funktioner.
Med tif-fil.
Emne: Med tif-fil.
Ophavsperson:

H.C. Andersen-klip: Sommerfugl m. danserinder på vingerne (Klip i hvidt papir)

Beskrivelse

Klip i hvidt papir. Sommerfugl med en danserinde på hver vinge. Indsat i forgyldt ramme. På bagsiden står: "Digteren H.C. Andersen har klippet dette i december 1867 til A.P."

Formand for borgerrepresentationen i Odense, Wilhelm Petersen var gift med Adolphine Petersen. H.C. Andersen var sammen med WP mange gange i dagene 5.-8. december 1867. Adolphine og Wilhelm Petersen bevarede kontakten med H.C. Andersen - dette bevidnes i dagbogen 26.4.1868 og 12. marts 1871.
Adolphine Augusta Petersen, f. Købke (1820-80), g.m. Wilhelm Petersen (1817-85), grosserer, Odenses borgerrepræsentations formand, medlem af landstinget. Adolphine var fra København, søster til Christian Købke.

Dagbog 6.12.1867 (æresborgerfesten)
Jeg er træt men anderledes freidig end imorges. Klokken 4 blev jeg afhentet af Poletimester Koch til Raadhuset hvor der var dækket Bord over hele Salen, min Buste med Laurbærkrands og Danebrogs Flag og Blomster. Jeg havde Fru Mourier tilbords og paa venstre Side Fru
Koch, ligeoverfor Morier, Bispinden og gamle Excellense Holstein til Langensø. Petersen udbragte min Skaal jeg svarede; prægtigst ungdomsfrisk talte den unge Lærer, Kateket Møller, Henriksen og Etatsraad S........ udbragte humoristiske Skaaler; (jeg har det samlet nu i Aviserne) der kom mange Telegrammer, fra Studenterforeningen, fra Arbeiderforeningen i Slagelse, fra Stege, Hjørring, Aalborg og kjøbenhavnske Venner og efter Bordet indtraf et Telegram fra Kongen med Lykønskning fra [ham] og hans Familie, det blev modtaget med stor Jubel af hele Forsamlingen.
Nu kom Børnene og dandsede om mig, jeg læste »hvad Fatter gjør«, og derpaa »Sommerfuglen« under denne blev stor Uro i den anden Ende af Salen, Fakkeltoget kom, en Deputation fra Arbeider og Industriforeningen hilsede paa mig, og nu maatte jeg ved aabent Vindue høre Sangen; smukt tog Haandværkernes Faner sig ud mellem de lysende Fakler, jeg fik Hurra 9 Gange; jeg sagde et Par Ord og saa begyndte igjen Børne[ne]s Dands. Hele Byen har flagget i Dag, Klokken 10 træt, men glad kom jeg hjem, men kunde ikke sove ...

Testamentarisk gave af enkefru Cecilie Margrethe Brandt, født Brandt, Odense (1878-1955).

Dimensioner

  • højde: 4,2 centimeter
  • bredde: 8,6 centimeter
  • -

Farve

  • Guld
  • Sølv
  • Sort
  • Bronze
  • Messing

Identifikation

H.C. Andersen-samlingen
HCA/1956/34
-4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1500 -1000 -500 100 500 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800 1900 2000

Udforsk lignende genstande fra samlingerne

Bronze1900-talletStenøkse

Hop til en tilfældig genstand
Maleri, M. AncherMaleri, M. AncherMaleri, M. Ancher