Fire blade fra H.C. Andersens dagbog, der dækker perioden 4. marts til 11. april 1826.

Fire blade fra H.C. Andersens dagbog, der dækker perioden 4. marts til 11. april 1826.
Blad 1 og 4 løse, blad 2-3 sammenhængende, gamle hæftehuller. Hovednummeret er lig et foldet ark
[Lørdag 4. Marts]

[. . . . . . . . ] Tillijs var hos Bertous og jeg var nede og besøgte ham, den forlovede Contesse Smettau stod bag Ruden og tittede paa mig. —

Søndag [5. Marts]
M ret munter. Jeg maatte i Dag igien spille paa det lille Theater, fik saa min Puns og Bladene og hvilede mig

Mandag [6. Marts].
Der kommer ikke flere en Præsten og hans Kone; jeg beholder altsaa min Seng. — M er venlig mod mig. — Jeg skanderede feil og han sagde »Vil De være Poet maa De dog vise at [De] i detmindste har Takt for Hexameteret.«

Tirsdag [7. Marts]
Det var Hestemarket, vi fik Lov fra 11 af om Formiddag men skulde læse om Eftermiddagen; — var 2 Gange med M paa Market. Paa Comedie »Kiærlighed uden Strømper.« —

Onsdag [8. Marts]
Klokken 1½ kom Præsten og hans Kone. M ret lystig. Hundrup har skaffet dem 3 Billietter nu kom den 4de til Tine, hun kunde ikke gaae, og jeg haabede at faae den, men Ludvig fik den; — (Klokken henved 9 ringede det paa Porten men ingen var der); jeg troede det var maaskee et Varsel, men Fruen sagde det var Barner der vilde tale med lille Ane. (Det var Hanna).

Torsdag [9. Marts].
Hundrop var her i Aften — jeg kiedede mig.

Fredag [10. Marts]
Jeg maatte spille for dem paa det lille Theater med Marionetterne og det vant dygtigt Bifald, men man glemte at takke mig. — Det synes som M har bedet dem ikke at sige mig Complimenter.

Løverdag [11. Marts]
De bad mig at besøge dem, men gav mig ikke Haand ved Afreisen. —

Søndag [12. Marts]
Læste endeel. Spadserede til Antvortskov med Jomfruen spillede paa det lille Theater, drak Puns og sov.

Mandag [13. Marts]
Fik Roes for min Latinske Stiil men ingen Charakteer. Igaar, i Aften og i morgen Kunster paa Posthuset men Ingen vare der. —

Tirsdag [14. Marts].
Forkiølet, Snue. fik Frihed Klokken 12 da Andresen var borte. Om Eftermiddagen kiørte et Læs Møg forbi, Qvordrup saa efter det og lo. »See!« sagde Giesemann. »hvergang Qvordrup seer et Læs Møg bliver han saa glad, da han saa tænker paa sin lykkelige Barndom da han stod og øste Møg.« i Andresens Time blev Støi mellem dem, og A holdt en lang Tale med søgte Ord og latinske Rosiner saa vi alle maatte lee, men Qvordrup blev rørt og udgiød hede Taare. Pedersen
harzelerede med Jomfruen med Dyrlæge Birk og hun bevidnede sin Uskyldighed for mig (f). —

Onsdag [15. Marts].
Fik Skiænd i Græsk »o det er et Drog! De læser hellerikk[e] « han var vred mod os alle; — det var noget daarlig stads. — Qvistgaard var i godt Lune og roste min Stiil; de Andre bragte mig til at lee i Torstes Time. M var ret kold mod mig paa sit Værelse; han vil ikke tage ind til Byen; —

Torsdag [16. Marts]
Fik Skiænd i Latin. »Bliv til De har gaaet etpar Skoler igiennem saa kan De vande ud; — Vand og Snavs er alt Deres.« —

Fredag [17. Marts]
Gik ret godt i Græsk. Pedersen flau og tager sig mange Friheder. —

Løverdag [18. Marts]
Det gig ret godt i Latin, M var syg men kunde dog godt harzelere over Qvourdrup, »De bringer mig,« sagde han, »naar De læser op til at tænke paa et Billede jeg har seet hos Hois, hvor et Æsel spiller Guitar, det kommer lige saadan med de grove Poder og den opspilede Mund; —« Gieseman
blev spurgt om hvad Rigdommens Gud hedde, og da han sagde, »Plutto« sagde M. »hvem bliver saa Gud i Underverdenen? det er nok den höllischen Gott Plutark der med Plutus og Pluto som de 3 Grazier dandser Pas de trois hvortil Hr Giesemand spiller.« — læst paa min Xenef??, men
herlige Phantasier forstyrrer mig, — paa den kiære Guldberg tænker jeg.

Søndag [19. Marts]. skrev til Moder
M læste ei i Dag med Emil og mig men udsatte det til Onsdag; han var vranten og fæl, — vi gik dog en Tour til Slottet — skrev Brev til Collin — spillede paa det lille Theater 3 nye Scener til »Skuespilleren imod sin Viillie« — var om Morgenen lidet hos Langes og saa hos Snitkiærs de har faaet Brev fra Thea hun er nu kommen til Sorø fra Kiøbenhavn hvor hun saae Sigurd og Christian den 4 des Dom. — Madam Henneberg skal være syg.

Mandag [20. Marts].
Harald har været i Sorø igaaer til Conserten der (Klokken af Schiller) og hilste mig fra Tillijs at jeg maatte endelig i Ferien komme derned. — M var gnaven paa Skolen, var oppe i Latin, jeg kunde det, men skildte mig mindre godt derved. — Om Eftermiddagen mismodig; Phantasier om min
Leonardo. —

Tirsdag [21. Marts]
M gnaven dog sagde han Intet til mig; nu begyndte Ferien. — læst Journaler

Onsdag [22. Marts]
Læste, skrev saa lidet paa L. — læste Corregio den er herlig, dog synes mig der kunde siges noget skiønnere, det er ligeledes med mit eget jeg aner og føler noget bedre men jeg kan ei udtrykke det; var et Øieblik hos Fuglesangs. — Pastoren syg. M gnaven.

SkiærTorsdag den 23 [Marts]
Læst paa Græsk, men ingen Ro paa mig, bladet i Journaler, giorte et Spring ned til Hennebergs. Mismodig. — skrev til Fru Wulf og Balling. — Læst Erik og Abel

Lang Fredag [24. Marts].
Stine Pedersen og Jomf Ebbesen med Søren vare her; siden kom en Reisende ?: en Søløitnant Graah, var meget tør og uintersant dog gjorte han Lykke hos Smaapigerne, vi legede om Aftenen og han fulgte med mig Stine hiem.

Løverdag [25. Marts].
M gnaven, jeg mismodig, begyndte paa Roars Saga, men lagde den hen. læst Majoratet af Hofman. —

Søndag Paaskedag [26. Marts].
Kun om Morgenen kan jeg giøre en lille Afstikker, og saa hiem og læse; M seer saa gnaven ud saa jeg troer det er paa mig. — Det er min kiedsommeligste Paaske jeg har oplevet, ene sidder jeg ved min Græsk i Kabinettet Solen skinner saa sommerlig uden for og alle de Andre kan gaae saa pyndtede men jeg sidder fængslet her.

[25] Mandag [27. Marts]
Gud hvilken Paasken! høitidelig tone Klokker fra Kirketaarnet den blaa Sommerluft vinker mig; men paa Onsdag begynder Examen jeg veed det gaaer galt, derfor maa jeg pine mig her inde. — 3 gale Tyre giør meget opsigt, de stangede flere, den ene blev skudt udenfor Porten, den 2 den
fangen, men den 3 die løb op til Kromhegers skiød med sine Horn Fyldningen ind af Døren, Konen løb med Børnene paa Loftet Kier og Jomfruen sprang ud af et Vindue; Tyren løb giennem 4 re VÆrelser, Man skiød ind af Vinduet efter den og den faldt for det 3 die (den anden Tyr, uden for
Porten, faldt for det 30 te Skud) efter at have fordærvet en Komode og Giestekameret tilsølet med Blod. — Det var, ret moersomt at see Folks Frygt for at den skulde kom ud til dem, ligesom naar Drengene løber og strax kommer tilbage til den Beskiænkede som truer med Kiæppen, saaledes løb de og kikkede ind af Vinduet; men sprang een hurtig ned da løb de Alle. — Det var dog en lille Adspredelse. — M gnaven, jeg kunde ikke finde dette af min Dagbog, samt et Værs, og strax
troede jeg at han havde funden det og var nu vred, ja at han paa Onsdag naar jeg intet kunde vilde vise mig det (eller og han havde mærket mig mit f) at jeg ingen Puns fik igaar gav mig mere Grund, men det var kun en Forglemmelse og jeg fik den i Aften. —

Tirsdag [28. Marts]
Læst hele Dagen — sagt de Andre om Latinen; Giesemand er ikke kommen; giorte et løb til Holstein der er bedre samt til Hennebergs og Langes. — »Hvad læser du?« sagde Pedersen, »det hiælper ikke!« jeg veed det nok! O denne Mismod er dog sød og Erindringen om [den] sødere end den om Glæden ; Gud, jeg hviler mig ved din Faderbarm, er jeg en stoer Digter da vil nok Alt gaa godt og jeg vil naae min Bestemmelse; er jeg ikke saa lad kun Ulykken strax tilintetgiøre mig o Fader! — Det er ret underligt, om Aftenen er mit Mismod saa behageligt, min Tillid til Gud saa stoer, jeg kunde ønske mig at drømme saaledes evig, det Mørke i min Skiæbne smelter hen i en mild Maaneglands, fuld af Tillid til Gud slumrer jeg ind. —

Onsdag [29. Marts]
Det er anderledes om Morgenen, da staaer Livet for migmed sine Kampe og jeg frygter. — M. vred, Hvid fik tg? For Latin, Qvordrup tg og Vittrup slet; hvor sad jeg ikke i en Angest for at komme op; i Dag slap jeg; o hans Alvor støder mig fra ham, jeg kan ikke betro mig til ham, jeg maa ret
forekomme Ham ussel, uden al Værdi, aldrig har [han] roest noget hos min Aand; —

Torsdag [30. Marts].
Jeg fik accurat begyndt paa Latin, men saa var Timen ude og det skal udsættes til i Morgen. — Fik et ret smukt Brev fra Moder. — Tillid til Gud opfylder min hele Siæl. —

Fredag [31. Marts].
Idag kom jeg da op, jeg venttede slet eller Maadelig? men han var meget facil og jeg fik tg; jeg skal ved Gud nu ogsaa læse dygtig til næste Qvartal; i Hebraisk gik det ogsaa ret godt (Godt?); Tak Alfader! at Du hielper mig; i Dit hellige Navn gaaer jeg fremad! —

Løverdag 1. April
»Ihvor daarlige Tanker jeg har om Dem er De dog daarligere, « sagde han, (mdl?) i Græsk. — Mismod. — Nei! Nei! jeg duer til Intet; jeg kan ikke udtrykke mine Følelser; hvor ulykkelig føler jeg mig ikke og dog er min Utilfredshed en Vellyst. — Det er en Feberild som brænder i mig! — O Gud!
hvilken Skabning er jeg dog. —

Søndag 2 den April
(f det var ilde) — Sendte Moder 1 Rbdlr i et Brev — fik et Signet og en Stang Lak af Fruen, Jomfruen og Bentine, Ludvig gav mig alle sine Pebernøder; — jeg fangede en lille Muus — nu kom M ned han gratulerede mig ret venlig, vi sadte Musen i et lille Buur og den morede ham. — Jeg blev nu trakteret med Chokolade, fik Brev fra Fru Vulf, Ida, Jette og Lieutenanten; giorte efter M's Tilskyndelse et Spring hen i Kirkerne og saa Comfermanterne, Jomfru L Fuglesang tog mig i Haanden og gratulerede mig; hos Holsteins fik jeg Viin; Klokken 1 læste vi, M i godt Lune, han bad mig gaa
med til Skoven hvor vi drak Thee; hiemme fik jeg Puns og Kage; (jeg var ogsaa et Løb hos Fuglesangs vor Tanten og en Fremmed Dame drak min Skaal, og lovede at drikke den ved
Bordet) Mit Fødselsdag er saaledes gaaet ret behagelig (Musen døde nu) — Gud veed om det er min sidste; Tak Alfader for Alt godt Du har beskiæret mig. —

Mandag 3 April.
Fik Brev fra Guldberg i Fyen, det var saa kort, og Tonen syntes mig saa kold, men det var jo skrevet ihast. — Min Stiil duede ikke; f i Eftermiddag som vi sad paa Skolen kom Giesemann; »der troer jeg G kom!« sagde Q dette kom jeg til at sige til M og han giorte nu mange Historier derover —
Mismod, nu siger han det vist til Z, jeg kommer i Uleilighed, heslige Sladrelyst, o var jeg død! — [5]

Tirsdag [4. April]
Skrækkelig urolig for at M skulde sige noget til Z. — Z saa mig saa alvorlig ud, og nu i Aftenstunden spurgte Pedersen mig »hvad mon det var Rektoren sagde til Z.« — arrig paa mig selv. begyndte paa Brevet til Wulfes. —

Onsdag 5 [April]

Havde ret en Lungerystende Formiddag. Snitkiær var given os til Inspection og nu skulde han læse Fransk og tydsk op, det første læste han saa galt og saa komisk at det var umueligt andet end at lee, han lo da ogsaa selv med — »Nei! nu kommer der et Ord, pas paa det, det seer gyseligt ud; nu vil jeg stave det. — Jeg bliver saa glad naar der kommer et Ord af Latinen for det kiender jeg — det franske er et farligt Sprog. —« Fruen stod i Sideværelset og hørte, og sagde siden
til mig at hendes Mand havde givet os ham for at vise hans Daarlighed; er dette sandt lider jeg ikke dette Træk. — Vi fik Ferie i Eftermiddag, dels fordi Examen er forbi, dels for at Emil og jeg skal regne Charakteerbøger ud; han kom Klokken 4. og henved 5 begyndte vi, vi vare endnu ikke færdig
Klokken 8 te og Emil vilde blive! »Ih Gud er Emil ikke gaaen?« skreeg Fruen »er De ikke færdig«; det ærgrede mig da det var saa meget vi havde bestilt. —

Torsdag 6 April 26
Jomfruens Fødselsdag. — Forærede hende et Kræmmerhuusfuldt Sukkergodt, da jeg havde kiøbt det kaldte Emil paa mig og spiste det halve saa jeg igien maatte kiøbe mere. — Ved Omfløtningen slog M paa det om Qvistgaard saa jeg ret sat i en Kattepine. — Om Eftermiddagen da Q gik de
Latinske igiennem roste han de danske »nogle var særdeles gode og især har Andersen siin stærke Side her, ja han er næsten for stærk imod de Andre«. —

Fredag 7 [April]
Emil klagede forleden Søndag til Rektoren over Ole Femmer, skiønt jeg troer at Emil har lige saamegen Skyld. Dette og daarlig Opførsel paa Skolen giorte at han fik en slem Anmærkning
som ogsaa Rektoren sagde ved Omflytningen igaar, at nu havde han i 3 Aar advaret ham, nu var han kied deraf, og hvis der nu, blot engang, igien indløb Klage skulde han strax ud af Skolen. — Idag kom hans Stedfader Orelius og meldte til Rectoren at Ole Femmer var bleven borte i Nat og
havde efterladt et Brev hvori stod: »at han kunde ikke nære sig, da Andresen var ham saa meget paa Nakken og een af Disciplene havde klaget ham an for Rektoren, han vilde nu gaa til Kiøbenhavn til Kongen og see at blive Officeer; var det umueligt vilde han komme hiem i Skolen igien.« — Meisling vil ikke lade ham komme ind igien hvis han kommer — det giør mig ret ond for ham den sølle Knøs. — Man beskylder hans Moder for Haardhed mod ham jeg troer det ikke;
den stakkels Bedstemoder. At han er løben kan jeg finde mig i, men komme igien det er ikke ret.

—Løverdag [8. April]
Gik ret godt uden i Latinsk Grammatik. — Kiøbte Kager til Tine.

Søndag [9. April]
Imorges reiste Fruen med Tine ind til Byen for at faa hendes Been kureret, det giorte mig ondt at T reiste; fik en Pakke at giæmme, var med i Skoven. M i godt Humeur, imidlertid kom Ritmester Schou fra Odense som jeg saa ikke fik talt med — bladet i Peer Paars. —

Mandag [10. April]
Dr Hundrup var her og fortalte at Carl og Frendrup havde staaet sig ilde til 2 den Examen og nu var M ret gnaven paa Skolen skiældte dygtig jeg fik da ogsaa »Tossehovede!« skiøndt jeg ikke ilde kunde mit Pensa, ved Bordet var han ret munter; gik godt i Eftermiddag. — Q ret venlig. [15]

Tirsdag [11. April]
Der var malet noget i Bogen han fik op paa Cadedret, og nu blev han gal og skieldte paa Hendriksen og Lindberg. Da Rektoren og jeg vare i Skoven sidste Søndags, kom der nogle
Ridende, han spurgte mig hvem det var: »det er Holstein og Lindberg!« jeg mente de yngre, nu har han taget det for de ældre og spille nu med Vittighed herover paa dem; de spurgte
mig [i] Eftermiddag om jeg havde fortalt ham at de vare i Skoven, de vare ret vrede paa mig og jeg er jo dog uskyldig. — Qvistgaard ret venlig mod mig; skrev for Stine Pedersen til en Stambog. Staar jeg kun skreven i dit Bryst, Veninde, Behøves intet Blad for mig at minde