Brev fra H.C. Andersen til Joachime Anholm (20/07-1865)

[...] Hem, hvor Præsten er gift med en Datter af Kammerherreinde Neergaard. Det var de de nydeligste Værelser jeg endnu har seet i en Præstegaard, Velstand og Smag i Eet og Alt. Imidlertid forkjølede jeg mig her og havde det Uheld, Dagen før min Afreise, at støde mit Skinnebeen mod en Pæl paa Kirkegaarden, det var et meget slemt Stød, jeg fik Hul paa Benet og matte i de ti Dage jeg senere var paa Frijsenborg stadigt bade det og endnu her paa Glorup er det ikke ganske godt..
Varmen er nu utaalelig og dog maa jeg vist snart tænke paa at flyve til Kjøbenhavn, i det mindste for at blive der en Ugestid, mine Tænder pine mig, jeg bliver vist nødt til at søge min Tandlæge Bramsen, da der maa gjøres nogle Forandringer med de kunstige Tænder han gav mig og som
stadigt er mig en Plage./Jeg skal imidlertid nærmere tillade mig at skrive om paa hvilken Dag jeg
indtræffer; før efter otte Dage bliver det vel dog ikke, uagtet jeg vilde have det lettere ved snart at komme under Tandlæge. Hils Deres Børn paa det venligste fra mig. Jeg veed jo egentlig ikke hvor De og disse er i denne varme Sommer, men mit Brev naaer Dem nok og Jens og Josephine ere
vel i Huset? Vil De ogsaa hilse disse og Deres Smaabørn fra mig.
Deres hengivne.
H.C. Andersen