Brev fra H.C. Andersen til A.E.M. Tang (03/05-1859)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til A.E.M. Tang (03/05-1859)

Inventarnummer
HCA/1963/86

Om genstanden

Kjøbenhavn den 3 Mai 1859.

Kjære Hr. Etatsraad Tang!

Det er nu henved to Aar siden jeg havde den Fornøielse at være sammen med Dem en Middag hos Etatsraad Fenger, da var De saa venlig at sige mig at naar jeg engang bestemte mig til at besøge Jyllands Vestkyst skulde jeg være meget velkommen hos Dem og Deres paa Nørre-Vosborg; tør jeg nu benytte mig af Deres venlige Indbydelse? Jeg havde bestemt at gaae til Italien, denne Reise har jeg / for iaar opgivet og agter, om Gud vil, at see mig lidt om paa Heden og ved Sandklitterne. Jeg vilde rimeligviis sidst i Juni over Silkeborg komme til Dem Hr. Etatsraad, dersom De vil modtage og beholde mig nogle Dage i hvilke jeg kan faae et Blik paa Egnen. Fra Dem vilde jeg derpaa gaae op til Vestervig og paa Limfjorden til Aalborg, maaske besøger jeg derfra Skagen, dog nogen bestemt Plan lægger jeg ikke før jeg derovre har talt med Mænd der kunne og ville give mig god Underretning. Tør jeg nu venligt bede Dem om med et Par Ord, aabent og ligefrem at sige mig om jeg kommer/ Dem til Uleilighed og om ikke et Besøg af nogle Dage er for ubeskedent af mig.
Deres meget hengivne
H.C. Andersen
E. S. Min Bopæl er
Nyhavn 34, Byens Side.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Båndoptager fra journalist Halldór Sigurdsson, ca. 1976 - 1980

Radio, TV/ maskiner

Båndoptager fra journalist Halldór Sigurdsson, ca. 1976 - 1980

1976-1980

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.