Om genstanden
Digt til Jomfru Line Snitkiær, datter af H.C. Andersens skrivelærer på Slagelse lærde Skole: "Bøn!". Et ark papir beskrevet på den ene side.
Transskription:
Til Line Snitkiær.
Bøn!
#
Hulde Død, Du Engel fra det Høie!
Før mig snart til Hiemets blide Kyst.
Roligt vil jeg lukke trætte Øie,
Og indslumre ved Dit kolde Bryst,
Thi for mig er Intet her tilbage,
Gud mig gav, men men atter atter monne tage,
Dog i Døden selv jeg priser ham.
#
Mægtigt Haabet luet i mit Hierte,
Men nu er det evigt slukket ud,
Rædsomt Barmen svulmer i sin Smerte
O forbarm dig Almagt gode Gud!
Nu jeg lukke vil det vaade Øie,
Gid det først hist i det lyse Høie
Atter aabnes maae til Glædes Smiil;
#
Ak hvi gav Du mig det hede Hierte,
At jeg føle kan for Skiønt og Stort.
Dog tilgiv, at i min vilde Smerte
Jeg tør dadle hvad min Gud har giordt;
Intet Ønske har jeg mer' tilbage,
Uden at Du vil mig huldt borttage,
Fra en Verden jeg ei fødtes for!
#
Løvet udenfor af Træet falder,
Efteraarets Storme nærme sig,
Hør mig Fader som dig her paakalder,
Hør min Bøn Du hulldt forbarme dig!
Naar de hvide Vinterfugle skiule
Løvet i den mørke Dødninghule,
Lad dem dække da min simple Grav.
Andersen.
