Om genstanden
Vise skrevet i anledning af Nicolai Ørsted og Pauline Brøndum bryllup den 2. september 1863. Købt i 1968 af boet efter fru Irma Frieda Mariboe via Lyngby Skifteret. Trykt som lejlighedsdigt (BFN868).
Hr Nicolai Ørstedt og Frøken Pauline Brøndum.
#
Mel: Vi Sømænd gjør ei mange Ord.
I Skriften staaer: "det er ei godt
At Mennesket er ene!"
Da bliver let Humeuret graat
Og gaaer paa Flintestene.
Nei, man skal see at blive To,
"To Sjæle og een Tanke",
Da seer man rundt om Roser groe
Og Frugt paa Haabets Ranke.
#
En Bryllups Dag er Glædens Dag
Der megen Alvor gjemmer,
Men Glædens Alvor er en Sag
Der andagtsfuld os stemmer.
See frem med Ungdoms Blik og Mod,
Tag Fremtids Held i Fæste
Det Bedste skeer, saa fadergod
Er Gud, han vil det Bedste./
#
Det nye Hjem en Rosenknop
Saa fuldelig jo ligner
Hver Dag et nyt Blad rulles op
Vorherre det velsigner.
Lad Vintren fyge kun med Snee
Der Vaar er hvor I bygge,
Henfarne Kjære kjærligt see
fra Himlen Eders Lykke!
#
Det deilig er at være ung,
See Livet som et Eden;
O Ingen Prøve bliver tung
For Ægte Kjærligheden
Og den i evig Ungdom staaer
Fer den I Glaset tømmer
I dag om fem og tyve Aar
der om GuldBryllup drømmer.
[Overstreget:
For Altid fik de Kraft fra Gud
Hun mild og klog, han ligesaa
[blækklat: I] to ret passe sammen!
Skjerk har gengivet digtet fra lejlighedstrykket - og her er tekstens sidste vers:
Det deilig er at være ung,
See Livet som et Eden;
O Ingen Prøve er for tung
For Ægtekjærligheden
Og den i evig Ungdom staaer
Fer den vi Glaset tømmer
I dag om fem og tyve Aar
den om GuldBryllup drømmer.
Dagbog 26.8.1863
Hos Ørsteds, fik Indbydelse til Nicolais Bryllup næste Onsdag, lovede at skrive en Vise.
Dagbog 2.9.1863
Idag har Nicolai Ørsted og Frøken Brøndum Bryllup; jeg leveret en Vise i den Anledning.
