Brev fra H.C. Andersen til Carl Bloch (20/05-1872)

Innsbruck den 20 Mai ,(anden Pindsedag) 1872

Kjære Ven!

Efter min Beregning vil dette Brev naae dig paa din Fødselsdag, de
hjerteligste og bedste Hilsener og Ønsker ind i det nye Livsaar sendes
Dig! skab flere mesterlige Billeder, brug din Sundhed og behold din Kone
og Børnene glade og friske om Dig. Flere Gange har jeg med din Broder
William, udbragt din og Familiens Skaal og vi skulle ikke glemme i
München, paa Fest­dagen at tømme et Glas i god Viin. William har ret
nydt Reisen, det var en Glæde paa hele Udfarten at see hvorledes Alt
inter­esserede ham og hvor han ved et hvert Sted vi forlod udbrød, :”her
var dog smukkest." Dresden, Prag, Bruun, Wiien Salzburg Linz tiltalte
ham særdeles og da vi i Storm og Sneefog gik over Al­perne og kom ind i
det foraarsfrodige Sydtyrol var han glad som et Barn. Vi kjørte til Mori
og hansaae første Gang en al­deles italiensk By, her leiede jeg en aaben
Vogn og kjørte mel­lem Bjergene et Par Timer ned til Garda-Søen, den
saae vi grøn og klar i deiligt Solskin, fik i Hotellet Værelse ud til
Søen, men næppe havde vi været en Time i Huset, saa sankede Skyerne sig
og Regnen strømmede ned endnu paa tredie Dag, men din Bro­der saae dog
ind i de smukke Citronhaver paa Bjergsiden hvor Træerne prangede med
Frugter; vi laae en Nat i Desenzano og fik klart varmt Veir, alt for
varmt.- Jeg havde altid sagt at Maa­let for vor Reise var Verona og ikke
længere, men jeg havde en Følelse af at Deres Broder vilde blive glad
overrasket ved ogsaa at see Venedig, som vi kun var fire Timers Reise
fra og uagtet det altid har været mig uhyggeligt at være i den By, hvor
jeg føler mig syg og febril, tog jeg derhen og Deres Bro­der takkede mig
saa hjerteligt og smukt og det var mig Løn nok. Vi kom der og blev der
paa fjerde Dag, boede fortræffeligt paa selve Marcuspladsen og havde
især een ganske romantisk Maaneskins-Aften hvor der var Musik paa
Pladsen; febersyg blev jeg og følte mig ganske ilde, selv i Verona, hvor
jeg fik et Hold lige hvor Hjertet sidder og blev først nogenlunde
Menneske da vi fra Verona, hvor Amphitheatret blev seet, kom ind i
Bjergene over Ala til Botzen. Der fra reiste vi igaar over Alperne, hele
ni danske paa Bangaarden. William og jeg kjørte i Vogn med den unge Rung
som i Vinter har været i Mentone og nu, som det synes, hel­bredt vender
hjem. Hils hjerteligt din Kone og Børn. Brev faae vi vel ikke fra Dig,
men dog ville vi i Nurnberg gaae paa Posthuset og spørge efter Breve
poste restante. Verona tiltalte ikke ret din Broder han er kun fyldt af
Venedig, maaskee skriver han et Lystspil derfra. Jeg ved det ikke

Din H.C. Andersen