Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck (29/04-1841)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck (29/04-1841)

Inventarnummer
HCA/1979/49

Om genstanden

Constantinopel den 29 April 1841

En Maaned har jeg været i Grækenland, jeg blev presenteret for Kongen og Dronningen, som vare meget naadige mod mig; hos den for sine Reiser i Orienten berømte østerrigske Menester Prokesch-Osten tilbragte jeg nogle Middage. og Aftener, han, -alle Landsmændene -og enhver i hvis Kreds jeg blev indført, vare saa elskelige mod mig at jeg Veemod forlod Atheniensernes By. Jeg reiste derfra efter at have seet den græske interessante Paaskefest og kom til Syra den 21 April. Herfra gik jeg med det franske Dampskib Rhamses i et meget haard Veir over til Lille Asien; fra Smyrna tog jeg gjennem Dardanellerne, der paa Europas Side mindede mig om Stevns Klint her var ganske dansk, kun manglede vore Bøgeskove. Vi fik her ombord en tyrkisk Officer med sine tre Fruer og deres Slavinder; den 25de kom vi til Consta- tinopel, der ved sin Beliggenhed minder meget om Stockholm;! naar Solen ikke skinner, er her lige saa koldt som hjemme paa samme Aarstid. Const: er den interessanteste af alle de Byer jeg endnu har seet. Byen er uhyre' stor, som Paris, og
alene Bazaren er en Labyrinth, asiatiske og europæiske Kostumer af alle Arter møde 0iet. Her er uendelig meget at see og Alt er mig nyt. Hos den østerriske Menister Stürmer og hos den græske Gesant Christides, før Komandant paa Syra har jeg tilbragt to Middage og Aftener, imorgen
bliver jeg præsenteret for den tyrkiske Minister for de udenlandske Sager,/
Der er een Ting jeg ikke vilde have nævnt, men jeg maa dog. De skrev mig engang til, at De havde ladet Thomsen læse mit Brev (det maatte han med Glæde) men De tilføjede, at De havde paa hans Forlangende tilladt ham at skrive et Par Notitser ud deraf for sin Avis og nu havde De Skrupler derover, jeg blev ikke fornøiet derved, men nænnede ei at sige noget, idet jeg stolede paa han havde været discret nok til ikke at tage andet end hvad der nogenlunde gik an. De har ladet ham benytte mit senere Brev, og nu hører jeg fra Kjøbenhavn og det fra tre forskjellige Mænd,
den Underretning at næsten hele Breve ere aftrykte, og saadanne Ting at jeg er blevet til Latter i Kjøbenhavn; man anfører følgende Phrase:: "Dronningen af Spanien skal ligne meget _en vis _Dame i Kjøb." den af de tre, der mildest udtrykker sig herom, siger: Deres Korrespondent i Fyen er høist indiscret med Deres Breve, jeg vilde aldrig tillade, at man _paa den Maade _som han gjør det, fremsætter Brudstykker af hvad jeg havde skrevet. Jeg ved meget godt at Thomsen har i den allerbedste Hensigt gjort det, jeg veed han holder meget af mig, men lad ham kun vide det, han faaer vel denne Seddel af læse, og idet den bringer ham min Hjertelige Hilsen maa jeg dog tilstaa at han har skaffet mig et Par bittre Øieblikke, ved at høre disse Efterretninger fra Hjemmet. Men beed ham ikke tale offentligt om denne Sag. Den 5 Mai seiler jeg over det sorte Hav og gjør den besværlige men interessant Donaureise til Wien. Hils Deres Moder, Søstrene, Tante A fra Deres broderligt sindede. I Wien faaer jeg Brev fra Dem post restante.
H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rejseskrivemaskine

Mediehistorisk genstand

Rejseskrivemaskine

1910-1919

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.