⚠ Denne side er under udvikling. Der testes ufærdige funktioner.
Brev
Emne: Brev
Ophavsperson:

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (26/08-1868)

Beskrivelse

Frijsenborg den 26 August 1868

Kjære Fru Melchior! Da det er min lille Ven Williams Fødselsdag paa Fredag og et Brev vil kunde naae til ham den Morgen, derfor jeg skriver i Dag, saa vil jeg sætte Pen til Papir og give ham min Hilsen, den med vedlagte Brev overrækker De nok til "Fest-Prindsen". Igaar reiste Blochs herfra, de har rimeligviis, naar dette læses, været om Torsdagen paa "Rolighed" og Bloch har fortalt om Frijsenborg og Livet der. Nu er Veiret blevet koldt; igaar Aftes efter Middagsbordet sad jeg med de andre Herrer i Grevens Stue og røg Cigar, vi havde Ild i Kaminen, de store Brændestykker knagede og stode i Lue, det gjorde det ret hyggeligt. Jeg fik ellers et Brev igaar, der satte mig i mindre glad Stemning, det var fra Frøken Hallager; jeg fik ud deraf, at det [overstreget: nok] ikke gaaer godt med "Photographeren" og at hun nok vil opgive sin Stilling, altsaa sin Leilighed og da kommer jeg jo til at fløtte, det er jeg ikke glad ved og havde jeg vidst det i det tidlige Foraar saa havde jeg ikke ladet Værelserne staae og jeg nu snart i over fire Maaneder betalt Leie, ifjor betalte jeg det naturligviis ogsaa i den Forvisning at jeg saa havde mit Hjem sikkert, saalænge jeg selv vilde. Jeg har nu strax igaar skrevet til hende og særligt bedet om at hun vil tydeligt udtale sig, men at jeg helst ønsker at blive. Med Benet gaaer det heller ikke godt. Alle de Steder hvor jeg havde Hefteplaster gik itu eller bleve meget irriterede, Lægen her har nu forsøgt at puddre Benet og det har ogsaa taget Heden bort, men nu begynder det helede Sted, der hvor jeg fik Stødet i Ems og som syntes lægt, atter at bryde op; Lægen drysser Pudder paa, jeg har ingen Tro dertil og venter at beholde stadigt et sygt Been, saa Fru Serre desværre maaskee faaer Ret med sine mørke Meddelelser. Paa Søndag morgen tager jeg herfra over Aarhuus og Korsøer til Glorup, og derfra hører De da fra mig; om ikke længe, ind i September er jeg i Kjøbenhavn.- Hils Deres Mand og Børn, Fru Emilie Melchior, Tvillingerne, Sophie Melchior, Blochs og alle gode Venner fra Deres trofaste hengivne

H.C. Andersen

Dimensioner

  • højde: 21 centimeter
  • bredde: 13,7 centimeter
  • -

Farve

  • Guld
  • Sølv
  • Sort
  • Bronze
  • Messing

Identifikation

H.C. Andersen-samlingen
HCA/1981/252
-4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1500 -1000 -500 100 500 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800 1900 2000

Udforsk lignende genstande fra samlingerne

Bronze1900-talletStenøkse

Hop til en tilfældig genstand
Maleri, M. AncherMaleri, M. AncherMaleri, M. Ancher