Om genstanden
Kjøbenhavn den 24 Jan: 1848.
Deres Exoellense
modtage min inderligste Tak for de fornyede Beviser jeg har paa at De venlig tænke paa mig; de sidst tilsendte Bøger har jeg modtaget; jeg tillader mig ved Leiligheden her at sende Dem mit nyeste Arbeide Ahasverus, jeg har ikke villet skrive før jeg kunde sende Dem denne Bog, og nu kan jeg slet ikke gjøre det, som jeg havde villet, min hele Tanke er hos vor kjære, kjære afdøde Konge.
,I det Forhold, som Deres Excellense stod til ham, De, hans Ven, De forstaaer hvor bedrøvet man kan være! - Jeg har forrige Aften skreet hvad som fyldte mit Hjerte, maaskee har De læst det før dette Brev kommer, maaskee har De ikke og jeg nedskriver det derfor her.
Kong Christian den Ottende.
Da han laae døende paa Sygeleiet,
Drog Folkeskarer til Amalienborg,
De alle følte hvad i ham de eied’
Bad for hans Liv, bad ret i Angst og Sorg,
Thi meer og meer de Alle ham forstode,
Hvor oplyst folkelig han fremad gik,
Hans VilIie var saa inderligt det Gode,
Han sase med Hjertets og med Aandens Blik;
Den Ringeste han gjerne vilde glæde,
Det Dygtige han skatted og forstod.
O, altfortidlig maae vi ham begræde,
Vi Alle tabte da han os forlod.
Der er saa stille nu i Kongeborgen,
Hvor Fader-Hjertet slog og hvor det leed,
Der indenfor og udenfor boer Sorgen;
Gud see med Trøst til hver Bedrøvet ned1
Deres ExcelIense, veed jeg, er dybt bevæget, De og alle Derest modtag mit fulde Hjertes Hengivenhed, min Tak for al Venlighed imod mig, og tilladK mig at skrive noget længer hen.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
Deres Excellense
Kammerherre F.D-Grev Reventlow,
Storkors af Dannebrogen, Ridder af flere Ordener, dansk Minister
i
London
