Om genstanden
Velædle
Fru von Sonnenlaitner
am Graben No. 1133
i Wien
-----
Kjøbenhavn den 5 nov 1834
Kjære Frue Sonnenlaithner!
Den unge Hr. Gram, som bringer Dem mit hjerteligste God Dag og min lille Datter
Agnete, er en Landsmand, taler altsaa dansk, og det er jo Anbefaling nok til at gjøre Deres og den kjære Kredses behagelige Bekjendtskab. Desuden er han, saa vidt jeg veed, alt forsynet med Anbefalings Breve andet Steds fra. – Jeg er nu i mit gamle Kjøbenhavn, men arbeider paa en italiensk Roman og altsaa ikke sige at jeg saa ganske endnu er hjemme; min Tanke, som dog er det egentlige Jeg, sværmer ved Neapels Oranger og Palmer. Ellers ere Menneskene ganske fortræffelige her hjemme, omtrent som i Wien - men, ingen af Stederne, De vil tilgive mig, kan dog maales med Italien, spørg kun Grillparzer. - De finder nok jeg endnu er den gamle Andersen! - Fra Jomfru Rockar har jeg mange Hilsener, skjøndt de jo blive noget gamle før de arriverer til den østrigske Hovedstad, men De er vant til at jeg bringer gamle Hilsener. - Strax da jeg kom her hjem og havde aflagt min Vesit, reiste jeg ud til Sorøe og var der i 14 Dage hos Digteren Ingemann, vi talede da meget om Dem og Deres. = De skulde ogsaa smukt / engang tage Deres fortræffelige Døttre under Armen, sige til H. Gemalen, nu flyve vi! Kom med! og saa flyve over de wienske Bjerge, de ere jo ikke saa farligt store, hen over Sachsen og Preussen, og saa - saa er De i Kjøbenhavn hvor 1/4 Deel af Beboerne raabe: Velkommen, Velkommen! - Har De smukt tilgivet mig at jeg ikke vurderede Wien høit nok? Nu føler jeg Forskjellen paa Wien og Kjøbenhavn. Deres By har et mageløst Fortrin, den ligger paa Hjørnet af Italien, vor paa Hjørnet af Iisland! o ja! o ja!. - Gid De maa synes noget om min Agnete! og næste gode Leilighed kommer Digteren og de dramatiske Sager. Hils dem Alle ret trofast; beed Dere gode Regjeringsraad at hilse Castelli, den elskværdige Castelli, selv trykkertDe Grllparzer i Haanden for mig.
Jeg længes uhyre efter at reise igjen, maaske er jeg, naar De faaer dette Brev, af bare Utaalmodighed reist ind i Paradiis.
Venskabeligst Deres meget hengivne
H.C. Andersen.
