Astrid Stampes Billedbog

Beskrivelse

Astrid Stampes billedbog. Guldtryk i rødt titelfelt på front; "Astrid Stampe, d. 19. Dec. 1853" og guldtryk på ryg; "Astrid's Billedbog". Angiveligt påbegyndt den 19. December 1853, på Astrid Stampes 1-års fødseldag. Bogen er, ligesom billedbøgerne til Astrids søstre Rigmor (1852) og Christine (1859), blevet til i et samarbejde mellem H.C. Andersen og Adolph Drewsen. Den består af billeder klippet ud af aviser og tidsskrifter, samt af HCAs egne papirklip: 16 store og ca. 60 små. Til 137 af illustrationerne har H.C. Andersen skrevet små vers og sentenser.
Astrid Stampes Billedbog 1853

Side 1

Her er lysteligt Festino
Pjerot gaaer med Arlequino,
Gamle Mutter og Bambino
Carnevale i Casino!


Side 2
Adolph Drewsens håndskrift:
Rigmor. - Hvem det ers Billedbog. Tæl Imi det!
Morfaer. - Søster Astrid’s.

Side 3 - modsat:
Side 7:

[teksten er bag udklippet] … det Uhr

Disse to paa dette Sted,
give lidt at tænke ved.


Side 8:
Fra Ballonen hos Tardini,
Pølser kom, hver med Rosin i.

Side 13:
Her er en Mand, som ved, hvad han vil,
Slaae Flaskerne, det er hans Keglespil!


Side 14:
Klokken gaaer!
Hør den slaaer!

Af slige Folk er der grumme mange,
Men Ørene paa dem ere ikke saa lange.

Side 15:
Jeg er i min Seng, men jeg har opdaget,
det drypper ned paa mig igjennem Taget,
Det Loft er i Grunden ikke tæt,
Man ligger som under et Rendesteens Bræt, -

De sidder og snakker sig vrede,
De ved ikke hvad Søster skal hede,
Liden Rigmors Søster hun nylig kom –
Vi veed det, naar Bladet her vender om!


Side 16:
Astrid: hedder Rigmors Søster,
Hun dandser Fandango, saa Jorden ryster

Det er et Viisdoms Ord for hver en Alder
Hvo som staaer, seer til, han ikke falder!

Side 17:
Det kan man baade see og læse,
Han fik en Næse!

Side 18:
Imis og Astrids Broder vente,
At ogsaa Storken ham vil hente.

Side 19:
Du ser Dem marschere –
Men de kan meget mere!

Side 24:
Gyldne Blade, gylden Frugt.
Det er overmaade smukt!

Det sorte Skib paa det sorte Hav,
Det har i Kahytten et gammelt Gnav,
Han gjør en Lysttour hen til sin Grav,
Den ligger tæt ved det sorte Hav!

Her er den gamle, den røde Mand,
Staae paa Taaen er alt, hvad han kan.

Her er en Aal med Maske paa,
Hele Verden ham kalder den blaa.


Side 25:
Her staaer i Ramme
En sort Madamme,
At Resten er Guld, det kan være det samme!


Side 27:
Om de Elskende, for og bag,
Dreier sig Følelse og Smag.

Den Røde trak Blank,
Narren fik Bank,
Det kan Du tro, lille Imi!
Der var Forslag og Bagslag deri!

Han drikker og taler,
Bander og galer!
Billedet er af en ubekjendt Maler.

Førend han vil levne,
Hans gule Vest skal revne.

Side 30:
Det gamle Skind
Svøber sig ind
Fra Fod til Kind
Mod Veir og Vind!

Side 32:
Lille, ubetydelig,
Men nydelig!

Han freidig tør i Verden gaae,
Han Hjerte har og Skjødskind paa!

Han er rød,
Han er sød,
Den velsignede Hegel,
Han er ækel!

Side 33:
Nu gaaer Balonen,
Og Konen!

Her er Briller gyldne blanke
See med dem og hav en Tanke!

Ak naar Alting flyver bort,
Bliver Hjerte Randen sort.

Her svømmer de Svaner røde!
Hille den sande (?) Jøde!

Side 35:
Møllersvenden en Meelsæk bær,
Møllen staaer en Afgrund nær
Ved et Rækværk og to Træer.
Hele Billedet er næt,
Klippet ud, som Silhuet.

Andersen han har Geni,
Det slaaer ud i Klipperi.

Side 36:
Paa Vandet har Svanen Skjønhedens Rang
Paa Landjorden gaaer den en daarlig Gang.

Side 37:
Paa det tør jeg bande:
Scenen er her i de hede Lande.

Side 39:
Herkules paa Hestens Ryg,
Han kan ikke kaldes styg,
dristig svinger han sin Kølle,
- Hjemme er han tidt en Sølle.

Side 41:
Anden Akt staaer ovenfor,
Skylden den er ikke vor!
Hvad der skulde nederst staae,
Tidt jo kommer oven paa.
Side 44:
I Skoven ved Vaarens Atterkomst,
Der trives for dig en bedre Blomst.

Man ser paa Palmetræ og Mand,
De høre til de rødes Land.

Side 49:

Jomfruen farer paa Hesten,
Hun er rigtig i Blæsten,
Velklædt, forresten!

Fra Italiens Natur
Har du her et Stykke Muur.
Her er Cactus, her er Ranke,
Sæt det sammen i din Tanke.

Se, Nissen skjærer Pennen til,
Jeg tror bestemt, han skrive vil;
Hvad skriver han, den lille Fyr,
Jeg tror bestemt et Eventyr,
Om lille Astrid, der fik Navn
I Kongens gamle Kjøbenhavn.

Hun ligger ikke i Vuggen. See!
Hun staaer bag ved den og raaber Vee,
Den lille der, o Spot og Spee,
Hun har, som Rigmor vil sige, kan skee,
”Linge, linge lonton”

Han er ei hvad han forestiller –
Han er en gammel Tørvetriller!

Side 51:

Hille den røde
Faldende Jøde,
Nu Bander jeg, saa det rigtigt kan støde,
Dette Blad maa ei lægges øde!

Side 57:
”Pip, pip” siger Fuglen, ”er Astrid hjemme?”
”Saa vil jeg synge med den deilig[ste] Stemme”

Side 61:
Under overskriften: Underviisningen i Skrivning
For Astrid blev,
Det en Oplivning.
At skrive et Brev.
Endnu har hun, den lille Skat
Kun bragt det til at slaae en Klat.

Den første Klat, som Astrid slog,
Fik Bedstefader i sin Bog,
Den er saa yndig, ret en Pragt,
Sneemanden staaer og holder Vagt!

Kruus og Fad
Med Øl og Mad,
Det kan gøre rigtig glad.

Side 62:
Det er meget godt,
At det er saa smaat,
Jeg maatte ellers sige,
Det passer sig ei for en lille Pige.
Thi vil man ind i Skoven gaae,
Saa skal man have Klæder paa,
Det siger til Venstre den store Herre!
Jeg kender ham ikke, desværre!

Side 65:
Rigmor var vittig i Aftenstunden,
Saa Manden tabte Næsen og Munden.

Han dundrer med Talen af alle Kræfter,
De andre høre og tænke efter.-

Han frier til Madammen,
Og det, det er stort!
Og hun siger Amen,
Saa er det afgjort!

Side 66:
Under litog. af Hindsgavl:
Over det Vand kan man komme snart.

”Og Odin sendte Hermoder afsted”,
Og det var ej til Fru-Moders Fortræd!

Her kommer en Fragtmand fra Kjøbenhavn,
Med Boller til Rigmor i Fastelavn.

Han kommer med Brev,
Som Morfaer skrev,
Noget for stort det Hele blev.

Side 67:
Han løber og aser sig ganske heed,
Det skal man ikke, naar man er feed.

Han velklædt er og godt istand,
Man kalder ham den pæne Mand.

Side 68:

Alle Astrids Phantasier,
Drømmerier,
Alt, hvorom endnu hun tier
Men faaer Smiil om hendes Mund,
Staaer her paa den hvide Grund.

Side 70:
Her seer Du, mit Barn, og det er en sand Sag,
Tournering i Tønde Fastelavns Mandag.

Side 71:
Hun sidder i en Kumme
Synger en vise af ”den Stumme”,
De andre hyle og brumme.


Side 73:
Denne Tyr er meget stor,
Han fik Præmien ifjor.
Der skal Krop til den at faae,
Ikke alle Sligt kan naae.
Han kan brøle, han kan stange,
Gid som ham vi havde mange.

Af Harens Skind, som her er sat,
Kan lille ”Imi” faae en Hat!

Side 76:
Den som tegnet ham – forrest –
Han var ikke Royalist.

Her staaer en Schweitser fra en Port,
Hans Schweitserland er ikke stort.

Skjøndt Mange ei hans Klæder har
Er mange dog, som han en Nar.

Se dog, hvor han bukker, Søren!
Han tror der staaer en Mand i Døren!

Her er en Mand af en ringe Aand,
Kom kys ham strax paa hans store Haand!

Side 77:
Jeg er den lumske Tiger!
Paa mig skal du ikke tro,
Undtagen, naar jeg siger:
Jeg river dig med min Klo.

”Øf, øf, øf! Vi ere Sviin, Fa’erlille!”

Astrid og Rigmor kaldes de Smaa
Sommerfugle med Vinger paa,
Efter to Smaapiger kaldtes de op,
Skjøndt de har mere af Vinger end Krop.

Hvor Faarehovedet til Klæder kom –
Ja, det maa du spørge Skrædderen om!

Hunden gøer, det er hans Tale,
Gøer med Mund og ei med Hale.

"Svine-citatet" er fra Holbergs komedie fra 1725, "Ulysses von Ithacia", IV, 4.


Side 80:

See, Manden her er af den Sort,
Man altid sætter paa et Kort,
Om han er Ruder eller Spar,
Derom jeg ingen Mening har.

”Hold Mund, naar Du taler med mig!”
siger den gamle Herre. -

Han gaaer paa fire, men du kan tro,
Der er ogsaa Heste der gaaer paa to.

Side 85:
Paa Snoren dandser han, og de paa Gulvets Bræt
Men Sommerfuglen er i Luften dog mere let,
Skjønt han er uden Buxer og Trøje og Kaskjet,
Men vingeklædt og let.

Side 87:
Det Hele er Andersens Poesi
I Klipperi!
Broget, løierligt Alleslags,
Alt med en Sax.

Side 88:
Du kan ikke feile,
Her gaaer Veien til Veile!

Side 89:
De søde Børn, hvilke Indfald de har,
Det er en Glæde for Moer og Faer!

Side 92:

Her Havmanden er med den doppelte Hale,
Fyren kan hverken gaae eller tale.

Astrid
Rigmor Agnete
Helga Ingeborg
Elna Anna
Mimi Louise
Børneflokken hver evige én,
Sidde her paa den grønne Green.

En Liniedands
Under Træernes Krands
Manden nederst, han hedder Frands!

En rød Koralblomst er min Gave,
Den voxte i Havmandens Have

Til Californien gik han hen,
Som Guldmand kommer han hjem igjen!

Side 95:
Ak, aldrig saae jeg saa deilig en Rose
Som Frøkenen her paa sin Pengepose.
Hvor Grunden er god, ja der skal man bygge,
Vi tre vil skabe en fælles Lykke!

Her seer Du Verden i det Smaa,
Kan Du forstaae?

Side 96:

En Sol, den maa i Straaler staae,
En Rose, den har Torne smaa,
En Kammerherre Nøgle paa,
Et sættes for, et sættes Bag,
Det Hele er en ærlig Sag.

Side 99:
Her er meget at befrygte,
Nissen kommer med sin Løgte
Seer dig efter op og ned,
Lille Nisse Alting veed.

To Sjæle i et Par Støvler
Gud, hvor Andersen vrøvler.
To Støvler og Mand og Kone,
Alt i den røde Tone.

Side 101:

Her staaer en lille pæn Krabat,
Han tror, han er en Landsoldat.

Side 103:
”Død og Pine!”
Siger Lamartine!
Men Rigmor siger
Som alle Smaapiger,
Det er stykt at bande,
- Men han er i de franske Lande.

Side 104:
Guld paa tvers,
Indeni et Vers,
Det er Komers.

En Nøddeknækker til Kritik leveret,
I Nord og Syd er han engageret!
Til Herregaardene skal han vanke,
Han er altid en ledende Tanke.

Side 107:

Det er godt,
Men smaat.
Aldrig har Astrid Huset betraadt.

Side 109:

Altid et Vers maa have Been!
Altid er Astrid en nydelig Een!


Side 110:

Her sidder en Troldmand under Træet,
Trukket af Kræet,
Den fæle Drage, der gaaer paa to,
Aldrig faar den Støvler og Skoe.
Bag Troldmanden staar der en lille Grum
Han er sort og stum.

Her er en Vase med Blomsteri,
Det er Andersens Klippen- og Klisteri!


Side 111:

En Zebra har et deiligt Skind,
Men Astrid hun har Rosenkind.

Der kommer en Ridder med Landse
Kan Du see, hvor Hesten kan dandse!
Det gaar til Tournering lystigt afsted,
Hesten har Guldskoe og Ridderen med!

Her seer du Viggo som Husar,
Og det saae endnu hverken Moer eller Faer.

Side 112:

”Munken og Nonnen” i Steen blev sat,
De kysse hinanden ved Dag og Nat. –

Side 113:

Moderen her hun kaldes Madonna,
Men Astrids Moder, hun hedder Jonna!

Her er Paven!
Han mangler Maven.

Side 114:

Den deiligste Viin i Skaalen kom,
Af den faae de ikke.
De nøgne maa dandse uden om,
Faaer ei Mad eller Drikke!
Og det er en Ting fra Grønland til Rom,
Hvori sig Verdens Børn maa skikke.

Jeg skal sige til Rigmor, hun Kjælegrisen:
Her er Tivoli-Avisen!

Side 115:
Med Drewsens håndskrift under Københavns domhus på Gammeltorv:

Her er det Morfaer gaar i Retten,
Straffer Tyven, og skiller Trætten. -

Side 116:

Hvor fire Hjerter komme frem,
Er ikke Meningen saa slem,
Selv under Sorte Gardiner.

Her stod et Vers af den Natur, -
At det blev strøget ved Censur! –
Et Vers mod Rigmor, det søde Barn!
Mod hvem hendes Gudfadder er et Skarn

H.C. Andersen hentyder hermed til et digt, som er klistret over. Det kan ved gennemlysning delvis tydes:
Et tyrkisk Huus med Minarreter. Og dypper med Fingrene nok saa søde
Der leged alle de smaa Agneter I Potten der staaer med den Fløde
Og de faae Sukker – en stor Portion, Nydeligt er det – du søde Barn
Ja (…) ikke i egen Person Verset her er gjort af et Skarn.



De strække ganske nydelig Knæet,
Staae paa Svaner og holde ved Træet,
Deiligt er det, en heel Komedie,
Dog, det er sort – og altsaa Tragedie.

Side 117:

Fingos Portræt, men uden Kouleur
Han lod det male, som Present, for Chaseur.

Side 118:

Prindsessen løber fra Huuset,
For hun har spildt øl af Kruset!

Side 120:

En Valfisk tæt ved Nysø Have
Han vil ind paa Land, han har ondt i sin Mave.

Kan du faae det i Hjernen,
Du staaer ovre i Sverrig paa ”Kärnen”.

Side 121:
En Hun-Kalv bliver til en Ko,
Paa denne Sandhed kan du tro,
En Han-Kalv er en anden Fyr,
Han voxer og og bliver Tyr.


Side 122:
Det seiler i den aabne Strand
Men Astrid staaer paa det tørre Land.

Her sidder med Trefork Guden Neptun,
Det er en Havmand, og han er Luun,
Spørg bage(!) Agnete!

Her sidder Vølund, den gamle Smed.
Thorvaldsens Værksted er et andet Sted.

Side 127:
Her er et Theater stort og godt,
Men hvad de spiller, det er kun smaat.

Side 129:
Her gaaer en sørgende Mand i By,
Han gaaer med nedslaaet Paraply.

De spørge Alle som med en Stemme,
Er Astrid hjemme?

See hvilken Én
Med to tykke Been,
Han holder paa Vandre Staven,
Den anden slaaer ham paa Maven.

De drikke Kaffe, de har begyndt,
De drikke baade tykt og tyndt,
De drikke hele Kanden op,
Og hun til venstre har Rigmors Kop.

Dandse, dandse, Dukke min,
Jomfruen hun er saa fin,
Kavaleren ligesaa –
Ligtorn paa den store Taae.

Side 130:
Hvad siger Hønen med sit ”Pipi”
”Sig mig det!” siger Imi.

Side 131:
Vindstød de faae,
Hattene gaae,
Neppe de selv paa Benene staae.

Det gaaer meget langsomt afsted,
Naar hele Huset skal føres med.


Side 132:
I gode Klæder og godt i Stand
Staaer her ”den lille, lillebitte Mand!"

Side 134:
Her kan man bade, her kan man svømme,
Som Drenge kan
Den hele Ø staaer under Tømme
Af Engeland
Hurra for Øen, den staaer i Gloria,
Dronning Vittoria!

Side 136:
Seer Du ham, den røde Strik,
Alles Hjerte strax han fik,
Men da han til Astrid kom,
Vendte hun sig hurtig om,
Viste ham sin Ryg og Hæl:
Røde Strik hvor er du fæl,
Du med Hjerte uden paa
Inden i skal Hjertet slaae!
Det var lille Astrids Tale
Den har baade Næb og Hale!

Side 137:
Eisele, Beisele, blive bange,
See, hvor de løbe med Skridt saa lange,
Løbe Mile, saa mange, saa mange,
Lille Astrid er ikke bange.

Side 145:
Træd ind og kjøb, her sælge de ud,
Lige til sidste Trevl og Klud

Det er stor Skade, om nu Du gaaer,
Den hele Boutik for en Slik Du faaer!

Hurra! I maa løbe,
Komme at kjøbe!

Trave trave! Jeg blæser sammen
Fruer, Frøkener og Madammen
Kommer dog bare,
Her er deilige Vare!

Side 147:
Bournonvilles Ballet, Du kan tro mit Ord.
Det er ”Brudefærd ved Hardangerfjord”

Side 150:

Den Marmorhest der er af Phidias,
Og er den ikke, saa kald mig Mads!

Samling: H.C. Andersen-samlingen