Om genstanden
Side 150 i Astrid Stampes billedbog
Venstre:
Højre:
Den Marmorhest der er af Phidias,
Og er den ikke, saa kald mig Mads!
"Angrebet på det pavelige palads i Rom, den 16. november": Astrids billedbog slutter med et par dramatiske billeder fra samtidens nyere historie. H.C. Andersens lille rim på denne side er ret beset en upassende proportionsforskydning midt i den alvorlige situation, men også karakteristisk for hans modvilje mod at engagere sig politisk. Den oprindeligt meget liberale pave Pius IX havde under indtryk af de revolutionære strømninger i Europa og af frygt for den voksende nationalisme i Italien tilsluttet sig den europæiske reaktion. Den 15. november 1848 blev hans premierminister, grev Rossi, myrdet af italienske nationalister, og som følge af de fortsatte optøjer flygtede paven fra Rom dagen efter (se pavens portræt side 113).