Brev til H.C. Andersen fra Dorothea Melchior (08/05-1871)

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior, dateret Espe ved Skjelskjør den 8 Mai 1871.
Kjære Fru Melchior!
Strax i den første Morgen herude vil jeg begynde mit Brev til Dem og Deres og sende min Hilsen til det kjære Hjem De have forundt mig. Posten er imidlertid allerede afsted for i Dag, den afgaaer tidlig i Morgenstunden og dette mit Brev kan altsaa ikke blive afsendt før i morgen, De faaer det saaledes neppe før Onsdag; det er Herregaards-Posten naar man ligger udenfor Jernbane Stationerne. Igaar reiste jeg da fra Byen i deiligt varmt Solskin, det var en sand Foraarsdag. Jeg var paa Banegaarden allerede halv ni og traf der Warburgs fra Stockholm, som fulgte med til Roeskilde. Jeg var i øvrigt paa hele Reisen ganske ene i Vognen./ Klokken eet naaede jeg Korsøer; der var endnu ikke indtruffet Vogn efter mig. Jeg havde i Brevet skrevet at jeg ventede at blive afhentet Klokken to senest og det havde Grevinden, der vidste at Toget kom Klokken eet, forstaaet at jeg vilde hvile en Times Tid før jeg kjørte videre. Klokken blev saaledes over tre før jeg naaede Espe. Flere Træer stode med store grønne Knoppe, Markerne grønne og Grøfterne med prangende gule Blomster. Espe ligger op til Skoven nær ved store Belt, man seer Sprogø, Langeland og Fyen. Jeg har faaet to store Stuer, mit Soveværelse er større end begge mine Stuer var i Tordenskjoldsgade, og det andet Værelse er ligesaa udstrakt som Deres smukek Hjørnestue paa Høibroplads hvor Osteribilledet hænger; her er godt varmt og igaar skinnede Solen / deiligt ind til mig, I Dag tilmorgen var Himlen graa, det har regnet i nat men det vil hjælpe paa Skoven; kommer igjen det varme Solskin springer den ud i al sin Herlighed. Skovbunden er fuld af Anemoner, de blomstre der som laae der Snee paa det Grønne.Jeg tænker at blive her paa Espe til Torsdag og kjører da, om Gud vil, over til Basnæs, som ligger 1 1/2 Miil østligere. Der faaer jeg nok, i Løbet af en 8 Dage, et Par Ord rfra Dem eller fra Frøken Louise, at jeg kan vide hvorledes Alt staaer til paa Høibrobplads. Hr Hägg gaaer vel stadigt Morgentour med Frøken Sophie i stille Skridt og ægteskabelig Afstand! Som jeg saae det fra mit Hotel-Vindue. At de to ikke vare forlovede saae man strax. Hils venligt begge. Deres Mad, / Frøken Louise og alle Børnene tænker jeg levende og hjerteligt paa, Tankerne naae ud til Grønningen, særligt til Poul og Sally; sidstnævnte ønsker jeg ret maa snart føle sig bedre. Tak Deres Datter, Fru Johanne og hendes Mand for en behagelig Midda de i Lørdags forundte mig. Hils hos Deres Broders, Henriques, maaske skriver jeg dog i Dag >Brev til ham og hans Frue, det naaer da ind i morgen, samtidigt med dette. Hils den livlige, elskværdige fru Bille, hvis Energi er stærk som Basunerne mod Jerichaus Mure, hun veed jo at sprænge Murene i sit nye Huus og der, for Gemalen, at aabne god Udsigt til næste Stue. Hils alle kjære. Gid at vi snart samlede paa "Rolighed!, Deres taknemlig hengivne H.C. Andersen.
Bilag til Brevet: Espe den 8 Mai 1871
Det maa jeg dog fortælle Dem kjære Fru Melchior, at da jeg i Løverdags kom hjem fra Grønningen prangede paa mit Bord et udsprunget smukt Rosentræ og en blomstrende Geranium, begge sendte mig fra Hotel-Eier Krügers Frue, som altid er saa opmærksom mod mig, naaer jeg boer der i Huset at sende mig Blomster; det var imidlertid kjedeligt at de kom lige Aftenen før den tidlige Afreise, den hun ikke vidste om, og jeg maatte derfor igjen aflevere til hende den smukke Blomsterpragt; jeg aflagde Besøg hos hende og derpaa / hos Grev Moltke-Huitfeldt, hvis Befindende jeg fandt paa samme Standpunkt, som da jeg sidst saae ham. Han var imidlertid, som altid, hertelig, venlig imod mig, fornyede Indbydelse for mig at komme til ham paa Glorup selvom ikke hans Frue var der, ja tilføiede, at jeg kunde tage en Ven med; jeg har endnu ikke nogen Planer! Den nærmeste er nu, at komme over til Basnæs og derfra hjem til "Rolighed"!, høre Sølvbryllupsklokkerne klinge og see igjen de kjære milde Ansigter. Sundhed og godt Humeur! Deres hengivne H.C. Andersen. (tilskrevet i margin: ) Vil De særdeles hilse Hr Moses Melchior og Frøken Jette! Ligesaa Bloch.