Om genstanden
Brev fra H.C. Andersen til M. Melchior dateret Petershøi ved Klampenborg den 10 Sept 1871
Kjære fortræffelige Ven!
Ja ogsaa jeg er nu borte fra det hjemlige "Rolighed", igaar kom jeg her til "Petershøi"; Deres Kone og Børn fulgte mig eller rettere, paa deres Middagstour til Fru Johanne, førte de mig herhid. Søen rullede, Vinden blæste stærkt, saaledes har det nu været i to Døgn; jeg har ret tænkt paa Dem, Louise, Anna og Carl, hvorledes det for Dem var med Vind og Veir, jeg har frygtet at De have prøvet det meget stormende udepaa Nordsøen.I Nat da jeg slet ikke kunde sove, Sengen var mig for haard, mit Liv ganske anderledes end jeg er vant til, laa jeg ret og tænkte paa Dem og Deres; Vinden to Tag i Huset, den susede i Træerne udenfor, gid at De ikke maa have fornummet det saa voldsomt; dog nu, jeg skriver dette, har De vistnok naaet Themsens Munding og er nu i Læ. / Alle paa Rolighed bleve glade da Telegrammet kom, men endu mere da saa snart efter Brevet indtraf med fuldstændigere og gode Efterretninger.Jeg kan tænke mig hvor ungdomsfrisk Cal modtager alle de nye Indtryk. London maa særligt overvælde ham og jeg haaber at De ikke glemmer at han besigtiger Britisch Musæum, for mig næsten det Interessanteste i den store Verdensby. Jeg er nu begjærlig efter at vide om han overvintrer i England, Belgien eller Schweiz. -
I Fredags stod et smukt Stykke i Dagbladet (eller Fædrelandet) om de kjøbenhavnske Handelsmænd, som havde til det Almenes Bedste afkjøbt de to Gaarde ved Peer Madsens Gang, samt Meddelelse, stod der, om den storartede Gave, jeg troer 1/2 Million som Fru Raben, født Bornemann, og hendes afdøde Mand have skjænket Folket. Der er noget Opløftende, Glædeligt i at fornemme Sligt. Hils den kjære Anna, Louise og Carl! Gid at vi stadigt erholde kun glædelige Efterretninger om dem. Lev vel!
(i margin:) Deres inderligt hengivne, taknemlige H.C. Andersen
