Om genstanden
Brev fra H.C. Andersen til Sophie Rasmussen. Denne H.C. Andersen er ikke identisk med digteren H.C. Andersen. 2 blade. Dragstrup 23 April 1866
Jeg kan hilse Dem fra de smaae Træer! Jeg var næsten bange hele Vinteren, at De vare døde, men nu seer jeg med Glæde og Overraskelse, at der dog endnu er lit Liv i dem og det er mit Haab, at de nu i Foraar, da Alt er Liv og Ynde, ogsaa de da maa voxe op og finde Liv og Næring her i den kolde spimple Jord; thi vor Jord her er ikke saadan som i den deilige yndige Sorø, hvor Alt er saa deiligt og skjøn. Ja jeg Ønsker tit, gid dog de smaae Træer ville blive i Live her nede paa Morsø, for det var jo dog altid et lille rar Minde, baade for Giverens Skyld og for det kjære Sorøes; thi jeg har ingen Steder været, som har tiltalt mig saa meget, som der, saa jeg var rigtig glad og Lykkelig ved den Tid, da jeg var der, jeg troer ogsaa, at jeg holder meget af Stedet fordi den kjære Konferensraad Ingemann levde der, ham som jeg elskede, fordi han har givet os saa meget yndigt og herligt, ham hvis Hjerte var saa [/] barnligt god og dog saa stor i Aand og Kjærlighed. Og jeg blev ogsaa meget glad ved den venlige Modtagelse, som jeg fant hos Konferensraadinde Ingemann, jeg som var heel fremmed, følte mig dog i Øieblikket, som om jeg var Hjemme og De kan tro, at jeg endnu ret tit med Kjærlighed mindes den Time, da jeg var i dette kjære Huus, mindes hende for hendes Venlighed og mindes Dem fordi De var saa forekommende og venlig mod mig, som De jo slet ikke kjendte. Modtag derfor min hjerteligste Tak!
Kan De huske hvad De lovede mig da jeg tog Afsked med Dem? De sagde, dersom jeg vilde skrive til Foraar til Dem, saa vilde De sende mig nogle Blomsterfrø, det er jo en Skam, at De skal sende Frø og have den Uleilighed, men jeg troer nok, at De gjør det, naar De viste hvor glad jeg vilde blive derover, og der er saa mange, mange gode Venner af Konferensraaden Ingemann, som saa hjertelig gjerne vilde have nogle Frø fra hans gamle Have i Sorø, men det maaske allerede forlæn-[/]ge, maaske at de skulle været saaet før.
Er De nu saa god, at hilse Konferensraadinden, men maaske at hun har glemt mig. Vil De fortælle hende, at jeg er saa glad over de smaae Træer som jeg dog troer der er Liv i og over at jeg har besøgt hende. Deres oprigtige hengivne H.C. Andersen.
Oh, da jeg ikke veed Deres Navn, maa jeg saa være saa fri at spørge derom?
H.C. Andersen Dragstrup Nykjøbing Mors.
