Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Onsdag (formentlig november 1837)
Kjære Digter!
Bedstemoder længes forskrækkeligt efter Slutningen af Romanen, jeg har lovet at gaae op til hende idag til Middag for at vi kan faae den læst ud, men vil De ikke nok lade Anders faae Slutningen og det manglende Capitel? De gjør en god Gjerning ved at lade mig laane den til hende, hun trænger til al den Opmuntring hun kan faae. Og hvis De har brugt "Lykkens Yndling" saa lad Anders faae den, Eieren skulde have den tilbage.
Jeg siger Dem forud tak, kjære Andersen! for Deres Tjenstvillighed imod
Jonna.
(Til
Digteren H.C. Andersen
Nyhavn)
Tidsbestemmelse:
"Slutningen af Romanen" - må være "Kun en Spillemand" ii manuskriptform; den udkom 22. november 1837 - det må altså være før den trykte bog kommer.
Carl Bernhards "Lykkens Yndling" udkom 1837.
Derfor dateres brevet til november 1837.
H.C. Andersen boede i Nyhavn indtil 1.12.1838.
Bedstemoderen, Henriette Kristine Birckner Collin døde 21/5 1845)