Brev til H.C. Andersen fra Jonna Stampe (23/05-1853)

Museum Odense

Brev til H.C. Andersen fra Jonna Stampe (23/05-1853)

Inventarnummer
HCA/2002/85-0020

Om genstanden

Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 23de Mai 1853.

Min kjære Digter og min kjære Ven!

Jeg har lovet Immy,at jeg skulde skrive for hende til hendes Gudfadder, der fornøiede hende grumme meget ved at sende hende et rosenrødt Brev, som hun viste "alle Mennesker" og derefter rev en Flænge i, saa jeg tog det fra hende. Jeg tænkte tidt paa Dem. den første Tid vi vare herhjemme efter vor kjære Kjøbenhavnstour, thi De havde spaaet mig, at jeg vilde faae det strængt med Rigmor, og det var tilgavns, thi hun var gnaven og klagede altid over at "Der er Ingen, der vil lege med mig;" nu er det langt bedre, nu hun kan 1øbe saameget ude, men hun maae ordentlig passes paa, thi hun er en mageløs Vildkat, der uden videre 1øber hen til alle Heste og alle Lænkehunde. Hun elsker endnu meget høit de Figurer De klippede til hende i Julen, og beder mig "stryge" alle Koner saasnart hun seer et Strygejern, thi hun har engang seet mig glatte dem paa denne Maade; naar hun seer Deres Billede i Billedbogen, siger hun rørt "Det er Anser" og kysser det. Jeg maae dog fortælle Dem et lille Træk af hende. Hun kan?slet ikke forsone sig med at jeg tager til Kirke og stod forleden og græd hos mig, da jeg gjorde mig istand dertil. Pludselig raaber hun: "Vil Ingen kjøbe mig en ny Moder!" Hvorfor", spørger jeg", er Du ikke fornøiet med den Du har?" "Jo, men jeg vil have to Morer!" "Naa vil Du have en ny, mens jeg er i Kirke?" Nei, jeg vil sende den nye til Kirke og beholde Dig." Jeg fandt det meget praktisk udtænkt.
Nu er Skoven næsten grøn, kjæreste Andersen! flyver De nu ud? og naar gjæster De os? nu er vores lille Have bleven saa nydelig, Fader har rigtig gjort sit Mesterstykke, "Skovmærker der og Roser groe," og hver Solstraale klækker et Blad, en Blomst ud. Kommer De til at see det vilde Æbletræ blomstre, til at danne Bouquetter af den fine fnuggede "Fandens Melkebøtte," eller til at lave Overflødighedshorn af Straae? Hver Tid af Sommeren har jo en Skjønhed at byde Dem. og for enhver af Skovens eller Markens Skjønheder har jo De et aabent Øie, meer aarvaagent end de Flestes. Derfor kom, naar Lyst findes til at gjæste os, her er altid Hjerte? og Huusrum for Dem. her er Fuglesang og Blomsterduft.
Hvis De er saa elskværdig at skrive til mig, saa fortæl mig lidt om hvad De skriver eller har skrevet i den seneste Tid og om hvordan De i det Hele ta get lever, E n glad og ind holds rig Sommer ønsker Dem Deres

gamle Ven
Jonna.

(Hr. Professor H.C. Andersen, Ridder af Dannebroge
Nyhavn, Byens Side. Kjøbenhavn.) (Frimærke)

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kentaurpige

Statuette

Kentaurpige

1902

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.