Om genstanden
Holsteinborg den 14 August 1868
Kjære Hr Melchior!
Igaar skrev jeg et Brev til Deres Datter Frøken Louise, det kom ikke afsted, først i Formiddag afgaaer Postbudet og jeg lægger da denne lille Skrivelse ved for paa nye at takke Dem for Deres uendelige Godhed mod mig, den sjældne Opmærksomhed og det sande Venskab De vedvarende viser mig. Jeg blev særdeles glad iaftes da jeg fik Brev fra Dem, det ventede jeg slet ikke, det var en Skrivelse, et heelt Stykke af Dem selv, dog i min Glæde føler jeg [overstreget: altid] en Forlegenhed da jeg overfor Dem staaer næsten altid som Modtageren og De bliver Giveren. Da jeg paa Banegaarden ikke fik Dem at see, vidste jeg naturligvis, at De var forhindret, thi næsten aldrig har De svigtet. Grev Holstein har jeg bragt Deres Hilsen og han har paalagt mig paa det hjerteligste igjen at hilse fra ham; han er meget opfyldt af sit Besøg paa Ulriksdal hvor han har tilbragt behagelige Dage, som Kong Carls Gjæst. I næste Uge ledsager han sin Kone til Soden, hun er meget svag og laae saaledes igaar den hele Dag tilsengs; selv tager han til Ems; den ældste af Sønnerne er med sin Lærer i Chalons og kommer over Paris her tilbage. Tak for Brevet De sendte mig fra Grev Moltke-Hvidtfeldt, han er saa elskværdig at ville strax have mig til Glorup, nu han venter en Svigerinde, hvem jeg kjender, men det lader sig [overstreget: nu] ikke ordne, da jeg har mældt mig til Frijsenborg førstkommende Mandag. Derfra skriver jeg til Deres Kone og skal da meddele hvor smukt jeg finder det gjenopreiste Slot. Carl Bloch og hans Frue møder jeg derovre; igaar vare de nok sidste Torsdag i denne Sommer, paa "Rolighed"; jeg tænkte paa dem, tænkte paa hver og Een. Deres Broder Hr Moses Melchior beder jeg Dem særdeles hilse, han bringe en lignende Hilsen til Frøken Jette paa Teglgaarden; der er vel nu blevet lidt mere stille, nu de mange Gjester ere borte. Lev hjertelig vel!
Deres taknemlig, hengivne
H.C. Andersen
