Brev fra H.C. Andersen til Carl Bloch (05/08-1874)

"Rolighed" den 5 August 1874,

gamle Kalkbrænderivei.

(Mange Hilsener fra dem Alle her)

Kjære, beundrede Ven!

Deiligt havde jeg det paa Bregentved, Veiret var sommerligt smukt, Vandringerne i den store deilige Park fik Sundhed i Blod og Tanke. Venlige Mennesker havde jeg om mig; min Pirrelighed kom ikke i Berørelse med Noget der stemte mig ilde, som sagt, deiligt havde jeg det! Nu er jeg igjen som Du seer i et gjestfrit Hjem, milde Øine see paa / mig, jeg skulde og burde blive i Sundhed og godt Humeur, men Veiret er slaaet om uden for og da ogsaa inden i; det smukke Sommerveir er forbi. Det er blevet koldt og regnfuldt, en Bjørne-Tjeneste mod mig har ærgret mig - forstaae ikke at den er skeet hos de kjære Mennesker paa Rolighed, nei det er en Luftning fra Amerika, velmeent, maaskee smigrende, men jeg synes ikke om den! jeg har dertil i de sidste tre fire Dage lidt af en daarlig Mave og saa er Humeuret ikke oppe. Men hvorfor i Alverden, skriver jeg da til / Dig i sligt Humeur! siger Du og Din fortræffelige Fru. Ja I have ret, men Sagen er, jeg fik for en Tid siden et meget langt Brev fra Frøken Heinke, Din, med Ret høit jublende Beundrerinde, Brevet var paa 16 Sider og omtrent 4 Sider var om Dig, det vilde være nødvendigt at skrive disse af skulde jeg udfra hendes Ærinde at hylde, hilse, spørge og bede Dig; jeg udsatte det derfor med at skrive, men nu i Dag fik jeg det simple Indfald at sende Dig den Deel af hendes Brev som angaaer Dig, bede Dig læse det, havde Du faaet hele Brevet havde Du vist slet Intet læst, det var blevet dig for / Meget, nu kan Du nok overkomme det samt see i det trykte Bilag. Du giver mig nok et Slags Svar, det fortjener hun i sin Varme og Begeistring og Du giver mig ogsaa de Blade af hendes Brev tilbage, dem jeg her sender Dig! Du har atter malet deilige Ting hører jeg! lykkelige Menneske, frem for Tudsinder! hils Din Frue, alle Børnene! Eet af dem, veed jeg, er syg, dog jeg haaber at Sygdommen alt er overstaaet; seer Du Billes, Ørsteds eller Collins, da hils.- Jeg er ikke længer syg som i de to sidste Vintre, men mine Sandser ere saa skærpede at jeg har Ubehagelighed derved. Jeg føler mig mere og mere nerveus! og lider dertil af Gigt. Den kalder jeg ved den grove Confect. Lev hjertelig vel!

Din trofaste

H.C. Andersen

[Tilføjet i marginen:]

E.S. Papiret slipper og Skrivelysten ogsaa! –

[H.C. Andersens nervøsitet hidrører dels fra kræftsygdommen dels fra den indsamling blandt amerikanske børn The Childrens Debt til støtte for den – troede de fattige og upåagtede gamle digter]