Om genstanden
Portrætfotografi, samtidigt aftryk (vintageaftryk) i visitkort-format. Edvard Collin siddende omvendt på stol, med korslagte arme på stoleryg. Optaget af Theodor Collin 1864.
På fotografiets bagside - verso - er med håndskrift anført: ' Etatsraad Edvard Collin. .. 1864 af Prof. Th. Collin"
Proveniensen er den collinske famlie.
Fotografiet er del af den samling på i alt 20 portrætfotografier af H.C. Andersen (+ 5 fotos af hhv. Edvard Collin, Georg Brandes og Frederik Hegel), der blev solgt på Bruun Rasmussen Auktion 768, den 26. februar 2007, til en fransk køber. Efterfølgende nedlagde Kulturværdi-udvalget forbud mod udførsel af Danmark, hvorfor køberen afhændede samlingen til Kulturværdi-udvalget, der igen afhændede til Odense Bys Museer. Købet muliggjordes ved Kulturarvsstyrelsens bevilling på i alt kr. 70.000.