Digtmanuskript: "Underlige Drømme", 1830

Museum Odense

Digtmanuskript: "Underlige Drømme", 1830

Inventarnummer
HCA/2009/78

Om genstanden

Originalt digtmanuskript til "Underlige Drømme". Et foldet ark papir, fire beskrevne sider. Digtet blev trykt i "Nyt Repertorium for Moerskabslæsning" nr. 22, den 15. september 1830 p. 351-352 (BFN99). Digtet er en renskrift, da den følger den trykte tekst nøjagtigt.

Digtet synes at have tilhørt Christian Molbech, der har markeret i margenen af teksten, der hvor der er grammatiske fejl. I strofen om helvedesdrømmen har Molbech markeret strofens ti sidste verselinjer og tilføjet: "Har ikke Eventyr paa Skuepladsen" Molbech har signeret sin kommentar og ved siden af Molbechs underskrift ses Justitsråd C.L. Kirsteins. Kirstein var økonomisk direktør ved Det Kongelige Teater fra december 1831 til december 1838, og var med sit "minutregulativ" en lige så stor plageånd for digteren som Molbech. Muligvis har H.C. Andersen indleveret sit digt med henblik på en aftenunderholdning på teatret.

Manuskript

Transskription

"Underlige Drømme"

Det er saa stille i vor by, Thi det er kun ved Morgen-Gry; Man ser ei Hund, man ser ei Kat, Selv Vægteren har sagt: "God Nat!" Han sidder i et Kjælder-Skuur, Og faaer sig der en lille Luur. - Tre Haandværkssvende gaae forbi, De vandrer bort i Compagnie; Paa Ryggen har de hele Klatten, Og Voxdugs Overtræk om Hatten; De ere glade hver og een, Thi de har unge, raske Been; En Smed, en Skrædder og en Bager, Er det, som nu paa Vandring tager.

Man snart kun Byens Taarne seer, Der Solens første Straale leer; Men hvor de Svende komme frem, Som Konger Alt modtager dem. Det Hele røber noget stort, Dem skoven staaer, som Ære-Port; Vel er ei Borgerskabet der, Men Skovens Fugle synge her, Det gaaer saa jevnt i Mol og Dur, Som om det Hele var Natur! Der er saa smukt, hvorhen de see, Saa Hjertet ordentligt maa lee, Ja, det vil gjennem Bryst og Frak, For selv at sige: "mange Tak!"

Men som de gaae i Skoven frem, En deilig Qvinde møder dem, Hun har en græsgrøn Kjole paa,

Og Vinger smukt fra Skuldren gaae; Hun bærer frem et gyldent Horn, Med smukke Blomster, Frugt og Korn, Fortuna kalder Verden hende. Hun hilser vore Ungersvende, Og skjænker dem med venligt Sind, Et Æble, rødt som hendes Kind, Et Lykkens Æble nok saa smukt Og svinder saa bag Skovens Bugt.

De svende glad’ paa Æblet see; Men, Herre Gud! de er’ jo tre, Og Æblet kan de ikke dele, Thi lykken boer kun i det Hele. Der tænkes ud, der tænkes ind, Men Tanken bliver dog til Vind; Tilsidst staaer Skræderen da frem Og dømmer saadan mellem dem: At alle tre paa dette Sted Skal lægge sig paa Jorden ned, Og æblet vil de den tildømme, Der har de underligste Drømme. Thi lægger de sig strax til Ro - - Der gaaer en Time; der gaaer to - Men endelig de sig da røre. - - Nu skal vi deres Drømme høre.

"Mit er da Æblet!" siger Smeden. "Jo, jeg har været fælt i Heden! Ja værre end man muelig troer! I Drømme jeg til Helved foer; Det var en Smede lang og bred, Og den var Fanden selv for heed.

Der var en Larm, der var en Støi! Og Djævle kom og atter fløi; Den smiilte sødt, den hele Slægt, Og kaldtes der: en hellig Sekt. Paa Bibelen de smedet hen, Gud kjendte den vist knap igjen; Paa hovedet blev sat hvert Ord; De fange vil den hele Jord. Ja binde Tanke og Fornuften; Med Taage fyldtes hele Luften, Og hvem de fangede hvert Aar, De bleve kaldte Troens Faar!" -

Men Skræderen begyndte nu: "Jeg drømte mere sært end Du! Jeg var saa luftig, som en Myg, Og Vinger voxte paa min Ryg, Ja, uden at jeg veed hvordan, Med eet jeg kom til Himlen an. Den var saa stor, den var saa sval, Det var en deilig Skrædder-Sal! Paa hver en Sky stod Engle smaae, Der havde ei det mindste paa; De syede med Traad og Naal, (Regnbuen, den var Skrædder-Maal) Det hele var saa propert her, Og Pressejern var Solen der. Man sang saa smukt paa dette Sted, Og jeg, ja jeg sang ogsaa med; Vi syede ved Sang og Spil, Saa Helvede blev reent syet til. Jeg næsten tror det er endnu! Men, Bager! siig, hvad drømte Du? Skjønt Æblet neppe bliver dit " -

"Jo, Æblet troer jeg bliver mit!" Gensvarer han, "thi med Forlov! Jeg hverken drømte eller sov. Thi, som jeg lagde mig til ro, Saae jeg, hvordan I begge To, Fløi hver til sit, med Huud og Krop; Een gik derned, Een gik derop! Da brugte jeg Forstandens fem, Og tænkte: den kom aldrig hjem, Der engang foer til Helved ned. Og den, som fik i Himlen Sted, Han har jo Fryd og gode Dage, Og vandrer heller ei tilbage. Da hver er kommet nu til sit, Jeg tænkte, Æblet er da mit! - Det var en fiin, en deilig Slags; Thi spiiste jeg den lige strax!"

H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Knogle/tak/tand, Bendolk m. ornamentik

Knogle/tak/tand

Knogle/tak/tand, Bendolk m. ornamentik

Yngre Maglemosekultur

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.