HCA, Brev F.C. Olsen

Brev fra H.C. Andersen til F.C. Olsen. 1 ark beskrevet på begge sider. Brevet er dateret den 23. september 1839 og omhandler de bidrag, Andersen betænkte Dansk Folkekalender med. Andersen havde i begyndelsen af 1839 foreslået overlærer F.C. Olsen, der var formand for "Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug" om at udgive en folkekalender, "dansk Folkekalender", efter forbillede fra det tyske. Herom i Mit Livs Eventyr. Ideen be antaget ved et bestyrelsesmøde i februar 1839, og Andersen aftalte med Olsen kort før sin rejse til Sverige at levere bidrag. Brevet lyder:

Kjøbenhavn den 23. Sept. 1839

Høistærede!

Her sender jeg Dem lidt at begynde med: to Digte, et Sagn og en Parabel; hvad Paaskesangen angaar, da maa jeg sige Dem, at den har været trykt før, nemlig i Professor Ursins Uge-Blad (dvs. Dansk Almeenlæsning, 1836), men dette var ikke kjendt som det burde og Digtet selv forekommer mig saa særdeles passende for Folkebogen at jeg ikke tager i Betænkning at sende Dem det, som om det var ganske nyt.

Igaar var Professor Ursin hos mig, vi aftale da at jeg skulde levere tolv Digte til Aarets Maaneder og han opgav mig den Plads jeg har at raade over. Foruden disse og hvad jeg sender i Dag, vil jeg forpligte mig til at levere et Eventyr og et Par andre smaa Stykker, samt, naar man udtrykkelig ønsker det, maaskee ogsaa en lille Novelle, da jeg har Ideen til en saadan, Scenen bliver i Sverrig og jeg vil see at give nogle Billeder af dette Lands Natur, ligesom jeg i Improvisatoren har givet Italiens og i O. T. og Spillemanden Danmarks; saasnart jeg har den Ære at høre noget bestemt fra Dem, vil jeg anvende al min Tid til at udarbeide mine Ideer for Folkebogen, dog maa jeg tilføie at jeg ikke gjerne skriver Novellen, uden man særdeles ønsker det, jeg vil heller have frie Hænder og kunde udarbeide hvad jeg selv ansaae for bedst og da naturligvis meest interesserede mig; at man betids erholder Bidragene fra mig derom kan man være forsikkret.

Ærbødigst
H. C. Andersen

Brevet er skrevet i en periode, hvor H.C. Andersen var økonomisk trængt - så meget, at han (forgæves) søgte en stilling som bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek. I "Mit Livs Eventyr" beskriver H.C. Andersen sit næste træk:

"Jeg søgte at sætte mig i Forbindelse med Trykkefriheds-Selskabet idet jeg havde lagt Plan og givet Udkast til en dansk Folkekalender, lig den meget udbredte tydske af Gubitz, dengang fandtes endnu ingen dansk. Jeg troede ved Naturskildringerne i "Improvisatoren" at have viist Dygtighed for Fremstillinger af denne Art, et Par Smaa Hefter af mine Eventyr var da allerede ude, de maatte vise, at jeg nok kunde fortælle. Ørsted var meget tilfreds med den givne Plan, og ogsaa denne understøttede han paa det Bedste, men Skriftcomiteens Medlemmer fandt, at dette Arbeide vilde være forbundet med for mange og store Vanskeligheder til, at Selskabet kunde indlade sig paa samme. Det vil sige, at man tiltroede mig ikke Dygtighed dertil; senere udkom under en anden Redacteur en saadan Kalender, understøttet af Selskabet."

Det er dette projekt, som brevet vidner om. Andersens ide om en dansk folkekalender blev vedtaget på et bestyrelsesmøde i februar 1839, men på grund af forsinkelser o. november måtte projektet udskydes et år. Resultatet blev det nok så kendte "Dansk Folkekalender", der udkom fra 1840 under redaktion af professor Ursin og F.C. Olsen. Som brevet viser, byder Andersen ivrigt ind med digte og prosastykker, men alt blev afvist, og Andersen blev således udeladt i den folkekalender, han selv havde fået ideen til.

Andersens bekendtskab til F.C. Olsen strækker sig langt tilbage i tiden. Da Andersen som 14-årig forlod Odense den 4. september 1819, bad hans moder en fru Hermansen om at tage sig af drengen under rejsen. Denne fru Hermansen var F.C. Olsens moder; han var barn af første ægteskab. At fru Hermansen var på dagvognen samme dag som Andersen i september 1819, skyldtes, at hun også skulle til København for at komme til sønnens studentereksamen. Det er denne F.C. Olsen, som kan latin, men som Andersen ikke kan få latinundervisning hos, fordi "Latin var det kostbareste Sprog i Verden, at det var ikke muligt at faae det lært frit!" Fru Hermansen holdt ellers sit ord, som hun havde givet Andersens mor, og det er hende, der hjalp Andersen til en læreplads hos en snedker, da Andersen var ankommet til København og pengene var sluppet op.

Det animose forhold mellem Andersen og Olsen stammer måske fra Andersens første tid i København, hvor han jævnligt var på besøg hos fru Hermansen i Pilestræde. Fru Hermansen havde en datter, og denne datter fik difteri. Under et alvorligt vejrtrækningsanfald skulle Andersen hidkalde en læge. Men hjælpen kom for sent, og den unge datter døde. Denne frygtelige hændelse fremkaldte en bitterhed mod Andersen, da familien mente, at Andersen på sin vis bar skylden for det tragiske dødsfald, fordi de mente, at han i den akutte situation havde mistet besindelsen, da man råbte til ham, at han skulle løbe efter en læge.

De i brevet omtalte digterværker er er digtene "Et Digt om Konerne", "Paaskesang" samt parablen "Boghveden" og eventyret "Den onde Fyrste". Den påtænkte svenske "Novelle" blev ikke til noget, men et indledende udkastfindes på Det Kongelige Bibliotek, Den collinske Samling 35,4, og er udgivet af Morten Borup i Anderseniana 1964 ("Et Kapitel af en paatænkt historisk Sverigesroman").

Brevet blev erhvervet på Bruun Rasmussens auktioner 884/116, den 26. februar 2019 til et hammerslag på 22.000 kr. + salær (30%) og moms (25%). Erhvervet med støtte fra H.C. Andersens Fond og H.C. Andersen Samfundet i Odense.