Om genstanden
H.C. Andersen: Digte, 1830. BFN51. Med trykt dedikation til konferensråd J. Collin. Andersens første digtsamling, som også indeholder H.C. Andersens første eventyr. Ud over eventyret indeholder samlingen 46 digte, hvoraf 20 blev publiceret her for første gang, mens resten tidligere havde været trykt i forskellige aviser.
På forsatsbladet en dedikation til ”Danmarks Adam Oehlenschläger / med Beundring og Høiagtelse / Forfatteren”.
Andersen nærede stor beundring for Oehlenschläger, og de blev senere venner. Andersen forfattede flere digte til Oehlenschlägers ære.
Bogen er forsynet med Johan Levins exlibris. Thore Virgins exlibris, hans navnetræk dateret 18. maj 1923 samt blyantsnotat.