Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (30/07-1857)

Görlitz i Schlesien
den 30 Juli 1857
Kjære fru Scavenius!

Disse sidste tre Dage har jeg været og er - ja hvor troer De? - ved Foden af Riesengebirge, et Sted jeg selv ike tænkte paa iaar at besøge; fra Nord-Kent i Engeland har jeg jaget afsted for at naae Dressden hvor jeg da i Maxen skulde tilbringe den 28de, Major Serres Fødselsdag, jeg kom Dagen forud, Festen var bestemt, dersom jeg vilde følge med, at feires hos en Ven, den berømte Pjanist Henselt, der tilbringer Vinteren ved Hoffet i Pe-tersborg og om Sommeren er paaaaa sit smukke Slot i Slesien,her hen er jeg altsaa fulgt og blev jublende modtaget. Det er forunderligt nok hvorvidt om i Verden jeg er kjendt og finder Venner. Henselt har spillet for os igaar og i Dag, saa mageløst deiligt! De veed hanikke mere lader sig offentligt høre; hvilket Savn. Imorgen reise vi igjen til Dressden og derhen, glæder De mig med Brev, sender De samme poste restante. Fem Uger blev jeg i Engeland og altid hos Dickens i hans Familiekreds paa Landet, nogle Gange toge vi til London, ja blev eengang derinde hele fem Dage, saae Ristori spille i Camma og i Mac beth, saae Kean give Schackspears "Stormen", med det meest glimrende Sceneri, saa desværre Schackspeare selv glemts derved. Jeg var Een af de faae Indbudne Gjester ved Forestilling som af Dickens og hans Familie blev givet for Dronningen - om Alt dette har jeg saa meget at fortælle, et Brev rummer det ikke, mundtligt skal jeg oprulle dem al den Herlighed, et heelt Digterliv næsten ligger der i det fem Ugers Besøg hos den el-ske-lige Dickens; han er en mageløs fortræffelig Skue-spiller, stor i denne Kunst, som i sin Digtning og dertil som Menneske saa ædel, saa opoffrende. De kan nok forestille Dem at efter at have været hos ham, i en saadan Kreds og med den bedste Leilighed til at nyde de Herligheder London frembyder, var Paris næs-ten utaalelig, jeg blev der kun halv tredie Dag og fløi saa over Strasburg og Frank-furt hertil; jeg tog ikke ved Eisenach ud til Storhertugen af Weimar, thi Keiseren af Rusland var samme Dag indtruffet i Be-søg der, og saa vilde vist nok hver Plads i det lille Jagtslot være optaget, jeg jog til Dresden og kom saaledes, som sagt uventet her til Riesengebirge. Den tredie September skal i Weimar Goethe og Schillers Statue afsløres og paa Wartburg Sangersalen indvies, men jeg tager ikke der hen, det blev forlangt et Ophold; jeg vil ogsaa ogsaa være i Kjøbenhavn ind i September, de første Dage, og mit Sommerliv iaar har og skal have sine tre Afdelinger, Dickens, Maxen og Basnæs; jaa - kjære fortræffelige Frue, jeg veed hvor mild og god De er mig, hvor velkommen jeg er og naar man er saa lykkelig at blive forvænnet af de Ædleste og Bedste, saa søger man og bliver helst hos disse. Hils Luzia og Otto! siig Miss Dounoup at Dickens forundrede sig over den Fremgang jeg gjorde i Engelsk "ikke blot hver Dag, men hver Time", det er hans egne Ord; nu forstyrrer vel Tydsken, ligesom allerede det at jeg i Frankerige maaatte tale fransk, en heel Deel den vundne Øvelse, men Miss Dounoup maa kun tale Engelsk med mig naar vi sees og efter fire Dage er jeg vel igjen i Øvelsen. Hils Frøken Schmumacher! kun Hilsner lægger jeg her ind i Papiret, jeg har, som sagt for Meget at fortælle , til at jeg veed hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. At paa Jernbanen, netop mellem Dickens Huus og Lon-don, to Tog stødte sammen, om Aftenen som vi med næste Morgentog reiste ind, hører til de grelle Erindringer; tænk Dem 12 Mennesker døde strax og 40 brak Arme og Been. Jerbane-Selskabet maa til de Efterladte betale en Sum af 70000 Pound. Men nu lev vel! Gud glæde og bevare Dem og Deres.
Hjerteligst og taknemligst
H.C. Andersen
Til
Fru Scavenius født Comtesse Moltke
paa Basnæs
ved
Skjelskjør.