Om genstanden
Kjøbenhavn 30 November 1857
Kjære Fru Scavenius!
Hjertelig Tak for deres velsignede Brev, snart kommer Tiden jeg mundtlig kan takke Dem derfor og for al den Godhed og Deeltagelse De viser mig, nu kommer snart Julen og jeg tænker paa i de første Dage af Ugen før Juul allerede at være paa Basnæs i det jeg gjerne vil være tilbage til Kjøbenhavn, saaledes at jeg kan tibringe Nytaarsaften hos den gamnle Collin.
Det har glædet mig at Veiret i den sidste Tid var og vedblev at være saa smukt, De og Deres have da kunnet være lidt udenfor Gaarden; med Tankerne har jeg gjæstet dem Allesammen; vil De paa det bedste og inderligste hilse Deres Hr Fætter Grev Moltke-Hvitfeldt! - Fru Serre, hvem jeg nyligt fik Brev fra, spurgte mig til ham, hun vidste at De og Deres var paa Glorup. I Dresden leve de ret i musikalske Nydelser, Jenny Lind har givet en stor Consert, Clara Schumann og Joachim give deres Soireer, Liszt har derimod med sin "Zukufts Musik" ikke vundet Bifald. Fru Serre ønsker at jeg skal komme i denne Juul til maxen, men jeg kommer der til Vaaren; vil Gud lyser Juletræet for mig paa Basnæs. Det kongelige Theater skal nu aabnes paa Fredag med Holbergs Den Stun-desløse og en Prolog som jeg har skrevet. Dette var mig iøvrigt under de nu værende Theater Forhold, intet let Arbeide, dog skal jeg, siger man, være styret vel igjennem. Den første Opera vi faae bliver bliver Luzia aaf Lammermoor. Som jeg hører skal den afdøde rige Hr Ancker have stiftet et Legat for fire unge Kunstnere, en Maler, en Billedhugger, en Componist og en Digter, men det træder først i Kraft naar Enken gifter sig eller døer, det har latsaa Udsigter, men bliver altid smukt og godt; man siger at Hartmann og Gade skal være de to som uddele det til unge Componister; Marstrand og Simonsen til Malere; Jerichau og Bissen give det til Biledhuggere og at Heiberg og jeg skulle give det til unge Digtere. Jeg veed officielt slet intet herom, men det er nu almin-de-lig By-Tale. Jeg har skrevet to temmeligt store ny Eventyr, "Flaskehalsen", der kommer i Folkekalenderen, med Billeder af Petersen, (jeg skal sende Bogen til Otto saasnart den kommer) og "Suppe paa en Pølsepind"; dette sidste bliver ikke endnu trykt men de skal faae det at høre naar vi sees. Charles Meyer, Pjanisten, hørte jeg forleden Aften hos Dronningen,d et er med stor Dygtighed han giver Compositionerne, men i langt høiere Grad har jeg følt mig tiltalt ved Violinisten Laub, der gav to Nummere ved Musik-Foreningens mindre Consert og nu imorgen igjen lader sig høre. Hans Spil er saa sjælfuld, dertil saa sikkert, yndigt og blødt at det gaaer til Hjertet; de sædvanlige svære Kunster paa Strængene gjør han naturligviis ogsaa, det er som Leeg og river særdeles Mængden med sig. Da jeg en Dag paa Basnæs talte om at Fru Serre i Maxen ved Dresden, slet ikke kjender vore Gravenstener og at jeg derfor vilde sende et nkelt Pragt-Exemplar, var deres Naade saa elskværdig at sige aat de vilde fra Korsøer lade besørge en lille Kaasse med en Skjæppe Gravenstener, sendt i mit Navn, tør jeg bringe det i Erindring, er det dermed nu for seent eller Æblerne iaar ikke saa gode da opgives det. - De bliver jo ikke vred for at jeg skriver dette? Hils Luzia og Otto, ligesom Frøken Schumacher og Miss Dounloup, ikke forglemmes Hr. Ferlsev og mine fyenske Venner hvortil jeg vel tør regne pastor Bjerrings og Doctor Winthers. Nu lev hjertelig vel! Gud glæde og bevare dem i Sundhed og Tilfredshed.
Deres teknemlig hengivne
H.C. Andersen
