Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (23/05-1859)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (23/05-1859)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0037

Om genstanden

Kjøbenhavn 23 Mai 1859
Kjære Fru Scavenius!
Hjertelig Tak for Deres Brev, tak for al den Godhed De stadig viser mig; jeg længes nu ret efter at komme fra Byen og, om Gud vil, tager jeg afsted Onsdag den første Juni til Sorø, der bliver jeg den følgende Dag over og gaaer da med Morgentoget til Slagelse Fredag den 3die Juni og vil altsaa kunde være paa Basnæs ved Frokosttiden. Deres Naade vil tillade at jeg da bliver hele 14 Dage før jeg flyver Vest paa; jeg tænker ret at Besøget mellem Klitterne vil bringe mig Stof eller Stemning til flere Digtninger; Jylland har saa mange Sagn om Guldgravere, maaskee jeg, aandelig taget, bliver een af disse, som har Held med sig, da det ikke er det Timelige jeg søger.
Den ægyptiske Prinds gav Stof til megen Tale, det er nok den første Mahome-da-ner af kongeligt Blod der har været her i Kjøbenhavn; jeg fik ham da at see nærved i det jeg var med ved det store Taffel paa Christiansborg; vi spiiste i Riddersalen, der var billant oplyst, to Orchestre spillede, det Hele havde noget meget festligt og var fornøie-ligt. Bournonvilles nye Ballet er meget smuk og Musiken characteristisk. Frøken Bour-nonville, som optraadte i "den sorte Domino", er ingen stor Sangerinde, men en høist behagelig med meget dramatisk Talent; den nye Tenorsanger Hr. Zinck, mangler alde-les dette, er uden Sjæl, men har en virkelig Tenorstemme og vistnok megen Musik; jeg kjedede mig ved ham; der er intet i Stemmen der rører, men den er, som sagt, en rigtig Tenor. Nu maa Skoven være i sin hele Deilighed, gid at den kolde Østenvind ikke gjøre den Skade i de 8-10 Dage, før jeg endnu faaer den at see. Vil Deres Naade bringe de hjerteligste Hilsener til Luzia og Otto, ligesom ogsaa til Frøken Schumacher, Miss Dunlup og Hr Ferslev; jeg glæder mgi særdeles til at samles med dem Allesammen, det er saa velisgnet at vide sig vel seet hvor man kommer hen, især naar man, som jeg kommer for gjerne at blive lidt. To Eventyr bringer jeg med, det ene om "Pen og Blæk-huus" kjender deres Naade, det andet: "Barnet i Graven" er nyt. Ingemanns Fødselsdag, paa hvilken han skal have sit Fest-Horn, er paa Løverdag, jeg kommer ikke derud til ham, før, som sagt, om Aftenen den første Juni: og Fredag den 3die til Frokost paa Basnæs; nu lev hjertlig vel! gid jeg maa finde Ders Naade og alle der i Hjemmet vel og tilfredse!
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kentaurpige

Statuette

Kentaurpige

1902

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.