Om genstanden
Kjøbenhavn 29 Juli 1864.
Kjære Fru Scavenius
Igaar kom jeg her til Byen efter flere Dages Ophold paa Marienlyst Bade-Hotel, der er fortræffeligt indrettet og jo ligger deiligt ved Sundet. Tidligere var jeg, som Deres Naade veed, i besøg hos Fru Neergaard i Søllerød; jeg blev der 14 Dage og nød særdeles Velvillie, følte ret at jeg var en velkommen Gjest, men den første Uge leed jeg imidlertid forfærdeligt af Tandpine, det blev en Tandbyld; saa at jeg laae aldeles i Feber, lægen kom hver Dag, ja Fru Neergaard lod endogsaa een Nat Vaagekone passe mig, endelig blev jeg Menneske igjen og fuldførte da Saul, som jeg begyndte paa Basnæs. Da jeg nu fra det smukke velsignede Hjem paa Landet kom ind til Kjøbenhavn i min Solhede Bopæl, kunde jeg ikke længe holde det ud, det var min Bestemmelse at flyve op til Norge, dog da jeg skulde tage den endelige Bestemmelse var det mig ikke mueligt, medens endnu Forholdene ere som de ere her hjemme og vi ikke vide hvad den næste Uge kan føre over os og Landet, at tage bort til Norge. Jeg opgav det da og kastede mig i en Banevogn til Helsingøer Bade-Anstalt; her var aldeles overfyldt, dog var jeg heldig nok til at faae det eneste Værelse der var ledigt. Jeg var sammen med en Deel Bekjendter og én Dag kom Prinds Oscar af Sverrig, over til Marienlyst; vi mødtes i Haven, han kom venligt hen til mig, rakte mig Haanden og var særdeles naadig og elskværdig, lovede mig saaledes at han vilde sende mig sine Skrifter; nu er jeg her i Byen igjen, men ganske alene, alle Bekjendter er borte, kun faae Dage bliver jeg her, men om jeg flyver ud til Stampes paa Christinelund, eller styre andre Steder hen veed jeg endnu ikke. Her i Byen bliver jeg aldeles melankolisk, Øieblikket har nok at give i denne Retning. Fru Drewsen er nu kommet hjem fra sin saarede Søn, ham gaaer det bedre, han ligger paa Johanitter Hospitalet ved Flensborg og pleies udmærket, men kan endnu ikke støtte paa det saarede Been. Jonas Collin der gik med som frivillig, og er avanceret til Corporal, ligger paa Lerchenborg, hvor han boer paa Slottet og har det fortræffeligt. Den lille Psalme jeg skrev paa Basnæs har været trykt i dansk Kirketidende, jeg fik nogle særskilte Exemplarer af hvilke jeg her lægger eet ved. Vil Deres Naade hilse hjerteligt Frøken Luzia og Otto, ligesom ogsaa de Bekjendter af mig, som muligtviis nu ere paa Basnæs.Soldaterne, dersom de ere der endnu, sendes ogsaa en Hilsen. Glæd mig snart med et lille Brev.
Deres Naades taknemlig
hengivne
H.C. Andersen
