Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (14/05-1874)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (14/05-1874)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0127

Om genstanden

Kjøbenhavn 14 Mai 1874
Kjære Fru Scavenius!
Min hjerteligste Tak for Deres venlige Skrivelse paa min Fødselsdag og den tilsendte Bouquet, strax burde jeg have sendt Brev igjen, men jeg blev den Dag saa anstrængt at jeg de nærmeste, følgende Dage slet ikke var skikket til at skrive, jeg havde der næst den feilagtige Forestilling at Deres Naade kom ind til Byen, og det allerede i April før den kjære Otto med sin frue toge Sæde paa Basnæs, og da kunde jeg mundtlig udtale min Tak. Tiden er jaget hen, mit Befindende har slet ikke været saa godt som jeg haabede og endnu er jeg lidende, tidt føler jeg saa stærke Smerter i Leveren og Hjertekulen, at jeg slet ikke taaler at bevæge mig. Det er nu mit Haab at jeg paa Landet skal komme til Kræfter, men før der kommer mere Varme i Veiret ville Lægerne ikke at jeg tager afsted. Det er imidlertid mit Haab at jeg Dagen før Pintse, ledsaget af en eller anden af mine unge Venner, kan tage til Holsteinborg, hvor jeg veed jeg ret vil faae det godt og stille; derfra tager jeg til Bregentved hvor jeg ikke har været i omtrent 20 Aar og hvor de vente mig en otte Dages Tid midt i Juni, saa tager jeg hjem til Rolighed, og er jeg da ikke betydelig bedre da veed jeg nok at jeg aldrig mere kommer mig, at dette vistnok er den sidste Sommer jeg har
at leve i. Guds Villie skee! Deres Naade være takket og velsignet for al Deres Godhed mod mig, den hjertelige Deltagelse De altid har viist og viser.
Deres taknemlige, ærbødige
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lugekone

Statuette

Lugekone

1907

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.