Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (04/12-1850)

Kjøbenhavn den 4 December 1850.

Min kjære søsterlige Veninde!

Det er ikke længe siden jeg skrev, men der gaaer Skib i Dag og saa kan jeg ikke undlade at lade et lille Brev flyve med. De gaaer i Solskin og Varme, vi derimod i Taage og Kulde; den ene Post bringer Forviklin­ger efter den anden, vi ere omtrent paa samme Punkt med Freden, som da De reiste, vore stakkels Soldater, som maa staae ude disse lange kolde Nætter. Der er endnu ingen fremmede Tropper marscherede ind at pacifi­cere det oprørske Holsteen. 2320

Fra Ørsteds skal jeg hilse Dem og Deres Broder. Ørsted arbeider paa en nye Bog beslægtet med de tidligere to Bind; han har særdeles Erkjen­delse og Glæde af hine. Biskoppen har vel givet et Slags Indlæg, 2321 men det beviser kun at han ikke forstaaer Ørsted og han tilknøtter Anskuelser, som der slet ikke er Anledning til, Ja, jeg finder at han endogsaa et Sted ikke er ganske ærlig, i det han siger, som Betegning af Tiden: »en berømt Digter siger selv, det er værre at have Tandpine, end have en ond Sam­vittighed!« 2322 - men Biskoppen nævner ikke hvad det er for en Digter; havde han sagt Digteren Heine

siger, ja saa havde Citatet ikke kunde gjælde, thi Heines Navn høre ikke til i en Afhandling om religiøse Mate­rier; desuden kan en Humoristiker meget gjerne sige sligt, det kunde bru­ges i en Comedie, uden at man i mindste Maade turde beskylde Forfatte­ren for Irreligiøsitet. - I to Hefter af Nord og Syd 2323 har Goldschmidt ud­talt sin Stemning ved Læsningen af Ørsteds Bog, første Hefte er ganske digterisk deiligt og andet meget interessant, jeg raadede Deres Søster at sende Dem begge Hefter med denne Skibsleilighed, det vil glæde Dem og Broderen at læse; hils ham hjerteligt og kjærligt; han læser naturligviis alle Breve til Dem og altsaa er det som han halvt fik dem, jeg nikker til ham gjennem disse Linier. Af Øehlenschlæger[s] Erindringer er nu 9 og 10 Hefte udkommet. Jeg beklager at ingen krittisk forud har gjennemlæst dette og tildeels de tidligere, thi det er ikke heldigt. Øehlenschlæger for­tæller saa aldeles Ubetydeligheder, at selv hans bedste Venner maa beklage det, dernæst gjengiver han ikke smukt Folk, Fru Rahbeck 2324 faaer man ikke noget kjønt Billed af, ikke heller af Bentzon, 2325 ja sig selv er han ubevidst ikke god imod, jeg fandt ham elskværdigere i Virkeligheden end de givne Træk Bogen her, fremstiller os ham. - I dette Bind omtaler han med et Par Ord Deres

Forældre 2326 og slutter med: »Den ældste Datter Henriette og den yngste Søn blev hos ham

(Deres Fader); den yngste Datter Ida blev Architecten Conferensraad Kochs Hustru. - Den ældste Søn Peder færde­des meget omkring til Søes; den Yngste sluttede sig fortroligt til mig. Hos Wulffs og Kochs var jeg som hjemme.«

Af Nyheder er her saa godt som Ingen. Skuespiller Foersom 2327 fik for­leden Aften et apoplectisk Anfald og er nu død . De veed von Dockum er blevet Marineminister 2328 og Capitainlieutenant F Paludan har overtaget Forretningerne, som Chef for Søecadetcorpset. Ole Bull er her, han gjør Lykke, men vækker ingen Begeistring. - Af litteraire Nyhed[er] vil til Julen udkomme

a) Thorvaldsens Ungdoms Historie ved Thiele. 2329

b) Clara Raphael, tolv Breve udgivne af J. L. Heiberg. 2330

c) Digte af Hertz. 2331

d) Digte af Chr: Winther. 2332

e) H. Martensen: Mester Ekkart, et Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik. 2333

Mere veed jeg ikke øieblikkelig at meddele! hils nu alle fælles Venner og lad mig snart faa eet langt Brev for mine mange smaa.

broderligst H.C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff

i Westindien.