Brev fra H.C. Andersen til Michael Gjørup (18/06-1853)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Michael Gjørup (18/06-1853)

Inventarnummer
HCA/A-490-0001

Om genstanden

(Udskrift:) Til

Hr Lieutenant Michael v. Giørup.
Sder Lygum pr: Tø(nder)
post restante

Wilhelmsborg ved Aarhuus den 18 Juni 1853

Kjære Hr Gjørup!
Vel blev jeg otte Dage hos Ingemanns i Sorø, men der var en saadan Flugt i Tiden, saa Meget der drog mig bort fra at læse, at kun der fik jeg begyndt paa Deres Fortælling "de to Søstre", her paa Wilhelmsborg der imod, i stille idyllisk Landlighed har jeg endt den lille Bog og det har været mig en Fornøielse at læse den, i det jeg af Hjertet kan sige, De har gjort betydelig Fremskridt; de fleste af Personerne ere anskueligt fremtraadte, om endogsaa kun skizzerede, Etatsraaden er den der er meest uklar, og Forholdet mellem Amalia og Barn ønskede jeg endnu lettere berørt, eller rettere mere beslørede med Poesiens Dækfarver. Marskandiser Familien er aller heldigst og de der givne Billeder lader mig tro, at De har Talent for Hverdagslivets Humor. - Som, sagt der er i denne lille Bog meest Opfindelse, meest Opfatten af Livet omkring Dem og inden i Dem, af hvad De endnu har viist mig; og udvikler De Dem saaledes fremad, da tør / jeg nok spaae Dem Glæde af Deres Digtninger. Tak, fremdeles for Deres venlige Sindelag imod mig; jeg glæder mig usigeligt ved Alt hvad der i Digtningens Rige, hjemme og ude, faaer Liv, seer med Deeltagelse og Forventning paa hver Spire og naar jeg nu veed lidt om Hjertelaget og Hjerteslaget, hvor det skyder frem, saa bliver min Deeltagelse endnu større, Føler De virkeligt, som jeg troer, Drift og Trang til at udtale hvad De hører og seer, saa følg kun den indre Stemme, men kun naar den virkelig taler, naar De kan ikke anderledes og maa! hvad der er virkeligt godt bryder sig altid Vei, det ikke Gode finder man sig ogsaa selv i gaaer Støvet s Vei. Glæd mig en Dag, naar De er i Humeur der til, med et lille Brev. – Jeg reiser om otte Dage herfra til "Silkeborg" hvor jeg bliver en fjorten Dage, der vilde det glæde mig om Deres Brev=Due kom, her er
smukt og godt, da jeg sidst var her, sang jeg herom:
"Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Pilene sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen (boer)
Nær Hedens tusind Kjæmpe(høie)

Et Stykke Danmarks Dei(lighed)
Er Silkeborg, det maa ma(n. ...
Her Guden=Aa faaer Leiligh(ed)
At see sig om i dybe Sk(ove.....
Nær Aaen Himmelbjerget ....
Det staaer saa fast, som .....
I Mosen Storken kulsort gaa....
Her er saa smukt og .....

Har De læst Hauchs nyeste Bog .....
Jeg har netop nu ogsaa fulden(d ......
de to quindelige Charactere Laura ......
synes mig fortræffeligt skildrede, ....
en sand afrikansk blussende Cactus ....
en Blomst fra Americas Skov=.....
iøvrigt troer jeg det er en .. .....
bringe Trøst og Udholdenhed ......
kjæmpede lent(?)......
d/Da endnu og ......
=dring d/D

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt, Harun al-Rashid

Mønt

Mønt, Harun al-Rashid

807

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.