Om genstanden
Edvard Collins afskrift af brev fra Eilert L. Sundt
Høistærede Hr. Andersen
Eventyrenes Digter.
En Dag i Begyndelsen af 1859 kom jeg hjem til min Bolig, lidt udenfor Christiania med tyngende Sager under Armen: nogle Departements-Pakker og - Deres Fortælling "Være". Denne sidste gav jeg mig føst i Færd med, og jeg studsede over at faa mine Tatarer Alako m.m. i Deres Digtning Thi viid: hine Pakker var den første Begyndelse af et halvt Læs af Papirer, som handlede om samme Tatere og deres ramme Virkelighed, og netop denne Dag havde jeg taget Deres Bog med for at forfriske Sindet under det Arbeide, som jeg netop skulde begynde med nu i Førstningen gruede for nemlig gennemgaae de mange Departements-Sager og prøve paa at beskrive Udfaldet af det under Departementets Ledelse gjorte. Forsøg med at bringe Tatere og andre Fanter til Skik og Orden som bosatte Folk.
Det var mig noget usædvanligt, dette Sammenstød af Deres Digt og min Prosa. Jeg tog Varsel deraf og foresatte mig derfor at saasnart hin Bog blev færdig, saa vilde jeg sende Dem den.
Bogen blev færdig trykt i Beg. Af Decbr. 1859 ("Fortsat Beretning om Fantefolket!") Et Exemplar med Paaskrift til Hr. Andersen leverede jeg til en Boghandler i Christiania som lovede at sende den med første Leilighed; men jeg fik ikke Tid til at sende et Ord med, saasom jeg Skyndsomst maatte gaae ombord paa Dampskib for at reise hen til Vestlandet og personlig opsøge Fanterne, baade de bosatte og dem som endnu gaa ude. Først nu har jeg faaet et Øiebliks Pusterum, saa jeg kan tillade mig at sende Dem disse Linier.
Jeg maatte jo fortælle Dem Anledningen til at et Boghandler-Bud i en af Dagene har bragt eller vil bringe dem en Fante-Bog. Anledeningen - ja. Men mon jeg ogsaa behøver at forklare Bevæggrunden? Eller gjøre Undskyldning for den Tanke, at der endogsaa kan være Slægtskab mellem Prosa og Digt? Mellem Arbeide og Poesi?
De holdt fast paa det Haab, at selv Alako- ikke ere forladte af gode Aander - og jeg takker Dem derfor. Deres hengivne. Eilert L. Sundt
