Brev til H.C. Andersen fra Eilert L. Sundt (20/01-1860)

Museum Odense

Brev til H.C. Andersen fra Eilert L. Sundt (20/01-1860)

Inventarnummer
HCA/A-620

Om genstanden

Edvard Collins afskrift af brev fra Eilert L. Sundt

Høistærede Hr. Andersen
Eventyrenes Digter.

En Dag i Begyndelsen af 1859 kom jeg hjem til min Bolig, lidt udenfor Christiania med tyngende Sager under Armen: nogle Departements-Pakker og - Deres Fortælling "Være". Denne sidste gav jeg mig føst i Færd med, og jeg studsede over at faa mine Tatarer Alako m.m. i Deres Digtning Thi viid: hine Pakker var den første Begyndelse af et halvt Læs af Papirer, som handlede om samme Tatere og deres ramme Virkelighed, og netop denne Dag havde jeg taget Deres Bog med for at forfriske Sindet under det Arbeide, som jeg netop skulde begynde med nu i Førstningen gruede for nemlig gennemgaae de mange Departements-Sager og prøve paa at beskrive Udfaldet af det under Departementets Ledelse gjorte. Forsøg med at bringe Tatere og andre Fanter til Skik og Orden som bosatte Folk.
Det var mig noget usædvanligt, dette Sammenstød af Deres Digt og min Prosa. Jeg tog Varsel deraf og foresatte mig derfor at saasnart hin Bog blev færdig, saa vilde jeg sende Dem den.
Bogen blev færdig trykt i Beg. Af Decbr. 1859 ("Fortsat Beretning om Fantefolket!") Et Exemplar med Paaskrift til Hr. Andersen leverede jeg til en Boghandler i Christiania som lovede at sende den med første Leilighed; men jeg fik ikke Tid til at sende et Ord med, saasom jeg Skyndsomst maatte gaae ombord paa Dampskib for at reise hen til Vestlandet og personlig opsøge Fanterne, baade de bosatte og dem som endnu gaa ude. Først nu har jeg faaet et Øiebliks Pusterum, saa jeg kan tillade mig at sende Dem disse Linier.
Jeg maatte jo fortælle Dem Anledningen til at et Boghandler-Bud i en af Dagene har bragt eller vil bringe dem en Fante-Bog. Anledeningen - ja. Men mon jeg ogsaa behøver at forklare Bevæggrunden? Eller gjøre Undskyldning for den Tanke, at der endogsaa kan være Slægtskab mellem Prosa og Digt? Mellem Arbeide og Poesi?
De holdt fast paa det Haab, at selv Alako- ikke ere forladte af gode Aander - og jeg takker Dem derfor. Deres hengivne. Eilert L. Sundt

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Violin

Løsøre

Violin

1825

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.