Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (08/04-1860)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (08/04-1860)

Inventarnummer
HCA/A-76

Om genstanden

Kjøbenhavn den 8 April 1860

Kjære Fru Scavenius!
Min hjerteligste Tak fordi De saa venligt erindrede mig paa min 2 April, vil De bringe Frøken Lucie, Otto, Miss Dunlup, - Miss Madden og Hr Ferslev min varme Tak og Hilsen! Jeg fik den Dag ret mange Breve, ja, to gjennem Telegraph, det ene af disse var fra Hadersleben fra to Damer, og jeg kjender personlig der Ingen uden Frøken During [Düring] fra hvem det neppe var, desuden var det fra to; den ene underltegnede sig Margrethe. Et Digt fik jeg om Aftenen i Berlings Tidende og fra en tysk Digter i Berlin, / et lignende Digt. Fru Serre sendte mig i Billeder Bendemands: Wand-Gemälde". fuldtop af Blomster, syede Sager, Nips og større Ting, f Ex Thee Service fra Fru Neergaard, fik jeg, saa at det ret blev en riig Dag for mig den 2 April. Theatrene ere jo lukkede nu i den stille Uge[fordi det er op til skærtorsdag og langfredag], men saa besøger jeg Udstillingen hvor der er mange gode Ting, særligt tiltaler mig Vermehrens fattige Landstue, hvor Konen piller Snittebønner ["Huslig Syssel i en fattig Bondestue"]. Skovgaards "begyndende Aftenskumring i en Skov" [tilh. Assessor g. Aagaard til Iselinge], Sonnes "Børn plukke Blomster i Engen ved Aaen"[tilhører fru N.Hage], Henrik [Heinrch] Hansens Chr IVdes Bedekammer, [Chr IVs bedekammer i Frederiksborg Slotskirke, tilh. 1871 Puggaard), Dalsgaards Udpantning hos en fattig Familie [Hos en fattig bødker på landet i Salling foretages en udpantningsforretning af sognefogeden med hans to vidner. 1859] og endelig Fjeldskovs "Drikkehorn af brændt Leer" [Drikkehorn af brændt Ler]. Men der er endnu saa meget Smukt og Godt. - Til Frøken Lucies Konfirmation seer jeg af Deres Brev at De faar saa godt som hele Huset fuldt af Slægt, jeg veed nok at Deres / Naade nok finder ogsaa Plads til mig,j eg veed at jeg er velkommen, men kun i Tankerne er jeg der Festdagen, jeg har meget travlt er ogsaa i et Par Comiteer der ikke tillade mig at være flere Dage fra Byen, nu jeg tænker paa saa snart for længere Tid at forlade den, jeg kommer altsaa ikke personlig til Basnæs Konfirmationsdagen, men udbeder mig at De et Par Uger vil see mig i et Besøg paa 5 a 6 Dage, jeg reiser i Mai (efter den 20de) til Udlandet og lægger da Veien over Basnæs, hvorom jeg tillader mig senere at skrive lidt nøiere og opgive Dagen jeg kommer.
I Dag have vi da det deiligste Veir. Jeg har ordentlig Reise-Vee! / Har Deres Naade seet noget til den sidste Bog af Humboldt: Breve til Warnhagen von Ense [Varnhagen von Ense, Leipzig 1860] der ere flere høitstaaende Personer ilde omtalt, hele Bogen sætter Humboldt i et daarligt Lys, det er en stor Uret af den Dame [Ludmilla Assing, Humboldts niece, 1821-80] som efter hans Død har udgivet dem. Vil Deres Naade hilse Miss Dunlop fra Fru Neergaard og Døttrene; den unge Neergaard er nu i Jerusalem, han reiser sammen med en ung Russer, hvis Bekjendtskab han har gjort i Alexandrien. - Fru Jerichau er for Øieblikket i Paris, eet af hendes Børn har her, i disse Dage faaet Skarlagensfeber, Kopperne ere i tiltagende, jeg lod mig i Forgaars revaccinere, det gjør nu de Fleste. Frøken Schumachers Broder er her i Byen i Besøg og har glædet mig med en Vesit. Lev Hjertelig vel! Deres Naades taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Guld, Hængesmykke

Arkæologisk genstand

Guld, Hængesmykke

ca. 1300

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.