Om genstanden
Kjøbenhavn den 12 October [o: 12 November] 1866.
Kjære Fru Grevinde!
Den Dag jeg var i Sorø, efter de smukke Dage paa Holsteinborg, skrev jeg strax Deres Naade til. Meget har jeg længtes efter at erholde et Brev igjen og erfare hvorledes det staaer til i det hyggelige Hjem, men Dagene flyve hen, og jeg har nu den Frygt at Deres Naade ligger syg.
Min nye Leilighed er ganske net og har en herlig Udsigt over hele Kongens Nytorv, jeg har kun to Stuer, men den største er nu ved Tepper og ved de mange Blomster mine Veninder have sendt mig, saa smuk, at Enhver kan boe der. En Deel Malerier og Tegninger pynte Væggene, Statuetter og Nips staae paa Borde og Bogreoler. Jeg havde naturligviis illumineret om Aftenen paa Dagmars Festdag, jeg blev hjemme og passede Lysene, var ikke paa Bal, men der skal have været særdeles smukt. Mine Eventyr ere hos Bogtrykkeren, »Gjemt er ikke glemt« har jeg allerede læst Correctur paa, man synes saa godt om det, ogsaa »Portnerens Søn« er istand fra Trykkeriet. Maleren Block arbeider ivrigt paa sit store Billede: Niels Ebbesen dræber Grev Geert, det bliver prægtigt; det morer mig at een af mine Sophaepuder, der har et gammeldags Udseende, kommer med paa Billedet, som Geerts Hovedpude. Jeg længes efter Landet, eller »Syden«; det raa, vaade Veir og den megen Snakken gjør ikke Bylivet kjært. I Theatret er ikke meget Godt at høre eller see; Skøiteløberen i Casino er ganske udmærket, men jeg har dog nok deraf med den ene Gang jeg saae ham. En ny Sangerinde skal der debutere i et ældre Stykke jeg har bearbeidet: en Landsbyhistorie. Naar Deres Naade glæder mig med Brev, siig mig da hvor Hr Greven boer, ligesom ogsaa hans Fru Moders Bopæl; jeg faaer jo ogsaa Svar paa »Vaske-Spørgsmaalet«. Frøken Borup lever vel endnu? Jeg tænker at jeg nok kommer til at læse for hende en Gang endnu; bring hende min Hilsen, men særlig hils Bodil og Elisabeth, ligesom ogsaa min kjære Christian Christoph; Frøken Schmidt og Huuslæreren mange Hilsener. Haven har vel endnu Løv og Blomster? Svanerne ligge paa Vandet og Solen skinner haaber jeg ind i Stuerne hvor ikke »det fineste Rosenblad« sygner. Gud glæde og velsigne Deres Naade og det deilige Hjem De har.
Hjerteligst og ærbødigst Deres taknemlige
H.C. Andersen.
