Om genstanden
Kjøbenhavn den 16 December 1873.
Kjære, naadige Fru Grevinde!
De er hjemme, De er paa Holsteinborg, har jeg faaet at vide ved Fru Melchior! jeg har saa længe ikke hørt fra Dem, Intet vidst om Dem eller om den kjære lille Elisabeth; jeg sidder jo selv syg paa min Stue; syg end paa fjortende Maaned og seer kun enkelte Venner, ikke saa mange som i fjor ved Begyndelsen af min Sygdom. En kort Tid i Schweitz følte jeg mig bedre men paa Hjemreisen forlede Kræfterne mig mere og mere, og jeg maa endnu denne Vinter bindes til Hjemmets lille Stue. Professor Hornemann siger imidlertid at jeg har det langt anderledes godt end ved Udgangen af forrige Aar, det gaaer fremad til Bedring men meget langsomt. Jeg har bragt det til at jeg omtrent hver Dag gaaer en lille halv Time om i Havnegaden, som er den nærmeste Promenade for mig nu da Holbergsgade staaer i Forbindelse med Nyhavn[328]. Jeg har ogsaa et Par Gange været ude til Middag hos Melchiors, Collins og Fru Koch, men det er mig en heel Anstrængelse at komme op ad Trapperne, saa at jeg bliver den længste Tid i mit Hjem. Det er i de gamle Værelser i Nyhavn hvor Deres Naade var saa venlig at hædre og glæde mig med Besøg og saa stor ædel Deeltagelse; nu har jeg tre større Værelser og kan faae .Alt, Spise og Drikke, meget godt i selve Huset hos to ældre Frøkener Ballin[329], hvem jeg boer hos. Alle mine Venner som tidligere besøgte mig og komme nu, sige at de neppe kjende Leiligheden saa lys og hyggelig er den blevet; men det er dog saa temmeligt altid at være bundet til eet Sted; jeg har ikke i over et Aar været i Theatret, hører ikke Musik, det er et stort Savn, en heel Prøvelse! – Med stor Deeltagelse, som jeg ikke har kjendt den før, har jeg fulgt Bevægelserne i Rigsdagen[330] og ret været glad ved Deres Mands fortræffelige Optræden og hele Virksomhed, ret glædet mig ved Alt hvad han har sagt, jeg havde Lyst at trykke hans Haand derfor. Det er igrunden en uhyggelig bevæget Tid, men Gud lever og slipper os ikke. Bazaines Proces[331] har ogsaa sært bevæget mig; hans Benaadelse synes mig at være ligesaa haard som Dødsdommen, – Deres Naade vil see at jeg begynder at kunne læse Aviserne og følge med i Begivenhederne, men selv bestille Noget i mit Kald, bringe en Digtning paa Papiret er jeg ikke istand til; iaar er det den første Julefest hvor jeg intet nyt Eventyr har at bringe. Er Deres Naade ikke saa vel at De selv kan skrive, da lad mig dog ved Een eller Anden høre hvorledes De og den kjære Elisabeth har det; heller ikke har jeg hørt om Friherreinde Bodils Befindende. Grevinde Frijs og hendes Mand have i disse Dage besøgt mig, men jeg var desværre ude at kjøre da de vare i min Bopæl, jeg fik dem ikke at see! nu en glædelig velsignet Juul paa det kjære Holsteinborg.
Deres Naades taknemlige ærbødige
H.C. Andersen.
Fru Melchior har særdeles paalagt mig at hilse fra hende.
