Om genstanden
Holsteinborg d. 1/6 1856.
Kjære Professor Andersen!
Kun flere Dages Upasselighed kunde forhindre mig fra ikke førend i Dag at gjentage min erkjendtligste, hjerteligste Tak for den Glæde, rige Nydelse og det aandige Soelskind hvormed De forskjønnede mit kjære Hjem.
I samme Grad som jeg føler hvor ufuldkomment jeg forstaaer at udtale Dem min Tak, glæder jeg mig ved Haabet at Deres kjærlige Gemyt føler hvormeget vi Alle holde af Dem og hvor stor Priis vi sætte paa det givne Løfte – om Gud vil – at vende her tilbage. Ogsaa Tak for de skrevne Ord fra Sorø og for det: at De var blevet hjemme i vores Kreds. For min Husbond var det et stort Savn ikke at være herhjemme i de Dage, men som sagt – næst Guds Hjelp – haaber Store og Smaa inden Aaret skilter endnu engang at turde byde Dem Velkommen i en oprigtig hengiven, lille Venne- og Beundrer Kreds paa Holsteinborg. Det maa ofte ringe for Deres Oren naar vi tale om Dem og læse i Deres Bøger. Selv min Svigermoder læser nu Deres Eventyr. Siden De forlod os har hun til hver Blomst hun har bragt mig fra Haven, knytted en Tanke om vores kjære, gode Andersen, og derved er hver Blomst blevet mig en Bouquet! – Børnene vil aldrig glemme Deres mageløse Venlighed, jeg Deres Overbærenhed og haaber at Herren bønhøre Deres sidste »Gud velsigne Dem« hvilket lyder saa velsignet i min Erindring. »Bedstemoder« takker saa meget for Deres kjære Brev og sender en Hilsen med Børnenes de Tusinde. Jeg haaber De udsætter Deres Reise ind til Byen, saalænge Veiret er som i Dag og at De maa være fuldkommen vel. Gud glæde Dem som De glæder Andre kjære Professor! – dette ønsker og beder
Deres taknemmelig hengivne
Mimi Holstein.
Bitte send en lille Brevdue fra Tydskland, som paa Veien herhjem ogsaa titter ind paa Holsteinborg
