Om genstanden
Holsteinborg pr. Skjelskør d: 29 Mai [1859]
Kjære Professor Andersen!
Den fromme Deeltagelse De i et saare smukt Digt bevidnede os Søstre kort efter min elskede Moders Død – er visseligen blevet langt meere erkjendt og paaskjønnet, end De kjære Professor har Aarsag til at antage af min Taushed. Jeg vilde helst takke Dem mundtlig, ventede stedse enten at mødes med Dem i Byen eller paa Landet! men Vinteren sneg sig hen uden at jeg fik dette Ønske opfyldt! – Men Sommeren bringer Dem og De bringer Sommer! dette glæderige Budskab har iilsomt tændt sit Lys over heele Egnen<sup>40</sup>[40]. Og De vil ikke fortænke mig det, jeg veed jo hvor god De er! –: at ogsaa jeg nu – inden vi sees igjen, sender Dem mit og mit heele Huus' Velkommen, velkommen!. – Wanda bliver endnu en Uges Tid her med Fr. Saxdorph, inden de reise til Schandau (ved Dresden) – tør jeg haabe at De kjære Professor! vilde lægge Deres Reiseroute over Holsteinborg? – min Husbond er rigtignok . ofte nødsaget til at gjøre Udflugter fra Hjemmet, men ret længe er han dog Gud skee Lov aldrig fra Reden. – Naar jeg takker Dem for de milde Tanker, de reene Toner hvormed ogsaa De har ladet os nærme os – og derved letted os Veien til vore Grave! da forekommer dét mig som om jeg endnu har et varmt Haandtryk igjemme for Dem fra min elskede Moder, hun der sadte saa stor Priis paa Deres Venskab, hvis Glæde var saa uforbeholden, ligeoverfor Dem at kunne beundre saa uudtømmeligt Meget Herligt og Velsignet! – hun har givet mig sin Begeistring og sit Venskab i Arv – og tillad derfor at jeg efter at have bragt Dem alle mine Nærmestes Hilsen, slutter hertil en dobbelt, hjertelig Tak fra Deres meget hengivne og forbundne
Mimi Holstein.
