Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (15/11-1860)

Holsteinborg d: 15 Nobr. 1860.
Kjæreste Professor Andersen!

Ikke som Talemaade, men i sin fuldeste Betydning glæde vi os ganske ubeskrivelig meget til Deres kjære, kjære Besøg. Det bliver jo rigtignok kun kort, men vi ere saa taknemmelige for den Tid De kan skjenke os – saa at vi ei vil fordærve os den ved til Inted førende Reflexioner. Et stort Savn har jeg alligevel idet min kjære Mand ikke er hjemme. Han skulde i Morges tiltræde en Forretningsreise, fra hvilken han umuelig kan vende hjem i de af Dem nævnte Dage. Alen tro mig hans egen Beklagelse er ikke mindre end min! over at han, der saa trofast og kjærlig deler Alt med mig – ikke skal kunne som Vært og Familiefader – ogsaa heelt dele Glæden over dette kjære Besøg med mig – om han end fraværende takker Dem hjerteligst ved mig for det Soelskin Deres Navn har bragt og bringer os. Jeg lod ogsaa Wanda læse Deres elskelige Brev – og jeg fornemmer at det virkede som en lægende, mild Haand der blev lagt paa det friske Saar.
At vi befordrer Dem til Sorø hvilken Dag De maatte bestemme, forstaaer sig af sig selv – og jeg takker Dem for Tilladelsen; men da vi under min Husbonds Fraværelse ere godt forsynede med Befordringsmidler – saa tillader jeg mig ogsaa at forespørge paa hvilken Tid paa Løverdag min Vogn tør hente Dem paa Basnæs? Gjerne hentede jeg Dem selv og besøgte jeg da tillige vores gode Fru Scavenius – men at jeg endnu ikke kan beslutte mig til at forlade Wanda, det vil min kjære Nabo tillige saa godt forstaae. Hils hende og Frøken Luzia, ogsaa Miss Dunlopp<sup>50</sup>[50] hjerteligst fra mig. Jeg har i Dag loved Børnene, naar de opføre dem til Til­fredshed – at de faae Ferie, i de Dage Professor Andersen er vor – om end i fuldkommen Stilhed – saa dog høit feirede Gjæst.

– Tak, Tak fra

Deres hengivne (bitte ikke »Deres Naade«)

Mimi Holstein.


Sidste side: tilføjelse af H.C. Andersen:
Det vil Tiden vise, om kan de vise mig hvor jeg finder
der er ingen der bryder sig om een – det er en slet Verden