Om genstanden
Holsteinborg d: 29 November 61.
Kjære, gode Professor!
Neppe behøver jeg at sige Dem at mine Tanker stedse følge Dem, thi jeg haaber De veed at ogsaa vi ere glade ved at turde kalde os Deres Venner og naar jeg ikke tiere skriver til Dem eller vinker Dem herud, saa er det kun Frygt for at synes paatrængende der holder mig tilbage.
Igaar var jeg paa Basnæs hvor jeg gjensaae min kjære Nabo og hendes Datter omtrent i den Stemning som jeg havde vented; de saae iøvrigt Begge vel ud og yttrede Beklagelse over at maatte give Afkald paa at see den kjære Digter til denne Juul<sup>57</sup>[57] – og tillige tilføiedes at man antog at De endnu ikke havde taget anden Bestemmelse for hvor at tilbringe den velsignede Fest– saa næredes derved mit Ønske og Haab: om De maaske vilde skjenke Holsteinborg Deres kjære, herlige Besøg i de Dage? Jeg fristes til at bede Dem ikke finde denne Anmodning alt for ubeskeden, men det er til H.C. Andersen jeg skriver og da han helst altid seer den gode Bevæggrund i Andres Han[d]lemaade, saa stoeler jeg paa at De ogsaa kun i disse Linier vil læse oprigtigt Venskab, Beundring og Taknemmelighed. Wanda er endnu hos sine elskede Prindsesser<sup>58</sup>[58], men efter den 1. Dez: venter jeg hende hjem igjen. Hvis De virkelig kom her til Juul, saa bliver Samværet med Dem den ædleste, herligste og visseligen ogsaa for hende den kjæreste Gave hun modtager indenfor disse Mure. Min kjære Mand er paa Jagt hos Haffners paa Egholm<sup>59</sup>[59], men kommer med Guds Hjælp hjem i Morgen. Hvor han ogsaa vilde glæde sig [ved] endelig engang at turde leve under samme Tag med Dem, thi han har ofte i Kjærlighed bebreidet mig at jeg altid indrettede Deres Besøg her naar han var fraværende, hvormed han ret fandt sig daarlig tjent. Børnene juble høit ved det »maaskee« der er blevet tændt som Juleblus. Deres sidste nye Historier<sup>60</sup>[60] skulde være Ulrik-AdoIffs bedste Julebords Foræring! – Jeg forbereder ingen selskabelige Fester til denne Juul, men haaber og beder til Gud at han vil bevare og skjenke os Hjemmets –: et lykkeligt og med Kjærlighed velsignet Hjems uforstyrrede Glæder! – Gamle Fru Bartholin<sup>61</sup>[61] er fortiden hos mig medens Datteren<sup>62</sup>[62] besøger min Søster Roboredo i Paris; – Moderen beder mig sende Dem en redelig Hilsen! – Glæd mig snart med et Ord! – Gud velsigne Dem nu og altid! – Tænk velvillig paa Deres venskabeligst hengivne trofaste
Mimi Holstein.
Wanda veed ikke at jeg skriver dette! Gid jeg fik Lov af Dem til at overraske hende med den store Glæde: »Den kjære Andersen kommer i Julen til Holsteinborg!«
