Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (15/09-1866)

Museum Odense

Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (15/09-1866)

Inventarnummer
HCA/A-852-0001

Om genstanden

Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
Holsteinborg d: 15 Sept. [1866]
Kjære Professor Andersen!
Ihvorvel jeg har været saa uartig ikke at skrive til Dem medens De var i Portugal, hvorfra De dog flere Gange baade ad privat og offentlig Vei glædede alle Deres Venner i Danmark med lyse Billeder og hjertelige Hilsner, saa har min Tanke dog stadig fulgt Dem og da jeg hørte at De alt var i Fyen, saa laa det mig ret paa Sinde at vide hvornaar De kom til Kjøbenhavn og hvilket Hjem der først vilde blive glædet med Deres Besøg! – Det var derfor dobbe[l]t yndigt nu at høre at De har det »velsignet« paa »Rolighed« – og De maa være forvisset om at det var en stor Glæde Deres Brev bragte os i Aftes.' At De tænkte paa os paa den Maade er mageløs yndigt af Dem kjære Professor! – min elskede Mand bliver jo ofte ved forskjellige Forretninger kaldt fra Hjemmet, men jeg veed ikke Andet end at jeg har Lov til at blive rolig i vort velsignede Hjem dette Efteraar, og jo før De kommer, jo længere De vil slaa Dem til Ro hos os, des kjærere maa De tro at det er os! – Jeg følte sidste Vinter at De Gud ske Lov var tilfreds her og det er en Glæde, en Velsignelse for mit Hjem som jeg aldrig, aldrig glemmer, men foruden Dem ogsaa takker Vor Herre for. Det er saa velsignet at have Venner og at blive erindret af dem. Hvad De skriver om det skjønne Portugal beroliger mig en Deel over min kjære ældste Søsters Bestemmelse: at vilde bo og bygge der – saa langt fra Danmark! – Jeg skal sige Dem fra Holstein, Bedstemoder Børnene og Enhver fra hvem De vil modtage en Hilsen at Alt glæder sig til at see Dem igjen, De kjære Mand der jo er een af Vor Herres Kjæledægger – og der saa yndigt lader Andre see og glædes ved Alt det Store og Udmærkede hvormed De er begavet!
Jeg har jevnlig i denne Tid seet Fru Scavenius; hun er meget glad og meget talende! hun skriver naturligviis selv om sine Planer! men at De nu og senere og altid er hjerteligst velkommen paa Holsteinborg, hvor Deres Bestemmelse om hvilken Dag m.m. De vil afhentes imødesees med stor Længsel – herom forsikkrer Dem
Deres taknemlig hengivne
Mimi Holstein

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rejseskrivemaskine

Mediehistorisk genstand

Rejseskrivemaskine

1910-1919

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.