Om genstanden
Holsteinborg d. 21 Juli 1867.
Ja hvad maa De kjære Etatsraad Andersen! vel have tænkt om mig, at jeg saalænge ikke har ladet høre fra os, ikke takket Dem for, eller dengang besvaret Deres interessante, altid hjertelige Brev fra Schweitz, ikke faaet Dem sagt hvor det gjorde godt at læse den velsignede, rige Hilsen De derfra sendte vort Kongepar[153] og at jeg godt forstod at Kongens Hensigt vist var at vilde fornøie Dem med en ny Titel, men at endogsaa Prindsesse Dagmar smilte og gav mig Ret at De: "den kjære H.C. Andersen" "slet ikke ligner en Etatsraad" – Den eneste Aarsag til min Taushed har været: Sygdom, og De veed nok at om den end ikke altid forknytter, saa hæmmer den dog saa Meget. Det er jo svært nok for Forældre at see deres Søn paa Krykker, men Humeuret er lige saa blomstrende som hans Udseende – Gud skee Tak! og jeg har stedse maatte give det elskede, gode Barn Ret naar han har sagt: "tænk dog hvor meget værre det kunde være!". – Alle her længes efter Dem, ikke mindst vor Bedstemoder som siger: "ja vi To bleve rigtig gode Venner ifjor!" – .... Ingen kan være hjerteligere velkommen paa Holsteinborg end De kjære Ven! beslut nu altsaa Selv som det passer Dem bedst, og Give Gud i Sin Naade .... [Slutningen mangler].
