Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (12/11-1870)

Museum Odense

Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (12/11-1870)

Inventarnummer
HCA/A-856-0007

Om genstanden

Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.

[12. November 1870].

Saa hjertelig Tak min kjære, ædle Etatsraad for det livfulde, svulmende Visitkort som jeg igaar fandt ved min Hjemkomst. Jeg længes efter fornyet Bekjendtskab med "Lykkepeer"[275] – at følge ham til det Sidste, men hidtil lod man mig ikke Ro dertil. I Musikforeningen2 havde jeg den Glæde at see Dem og være i den elskværdige Fru Melchiors Nærhed.

Torsdag.

Jeg har ligget syg siden Søndag og kom først igjen op igaar – og hvormeget jeg end har tænkt paa Dem kjære Etatsraad, saa har det været mig umueligt at slutte og afsende min Tak for al Deres Trofasthed og Godhed førend nu. Det var mig ret en Skuffelse atter at modtage Deres Visitkort, da min Læge havde lukket min Dør efterat jeg igjen var staaet op igaar.

Her er slet ikke hyggeligt, omgivet af en forskrækkelig Haandværkertrav[l]hed og do: Spectakkel, men det er jo for at det senere skal blive rigtig godt – og da stoler jeg paa ret ofte at see Dem hos os kjære Etatsraad! Gud give at det "Soelskin", som Deres lyse, milde Sind, Deres kjærlige, overbærende Hjerte siger at have fundet paa Holsteinborg – maa ledsage os til vort By-Hjem naar vi om Gud – "og Haandværksfolkene" fristes jeg at tilføie – vil det, efter Nytaar flytte herind. Jeg tager en Ugestid hjem til mine elskede Børn, de tre Døttre, men maa før Juul atter herind. Igaar var Adjunkt Fritsche her fra Roeskilde og yttrede sig tilfreds med Christian Christoff. Den kjære Dreng selv skriver: "der er ligesom faret en anden Aand i mig siden jeg er kommet i Skole – men jeg har det ypperligt, og skal nok være gruelig flittig!" – Dog tilgiv at jeg trætter Dem med Sligt, om De end er hans Gudfader! Modtag vores hjertelige Tak og Hilsen, saavel Holsteins, som Børnenes og

Deres hengivne

Mimi Holstein.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Svejserobotarm fra Odense Staalskibsværft Lindøværftet

Genstand

Svejserobotarm fra Odense Staalskibsværft Lindøværftet

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.