Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
[12. November 1870].
Saa hjertelig Tak min kjære, ædle Etatsraad for det livfulde, svulmende Visitkort som jeg igaar fandt ved min Hjemkomst. Jeg længes efter fornyet Bekjendtskab med "Lykkepeer"[275] – at følge ham til det Sidste, men hidtil lod man mig ikke Ro dertil. I Musikforeningen2 havde jeg den Glæde at see Dem og være i den elskværdige Fru Melchiors Nærhed.
Torsdag.
Jeg har ligget syg siden Søndag og kom først igjen op igaar – og hvormeget jeg end har tænkt paa Dem kjære Etatsraad, saa har det været mig umueligt at slutte og afsende min Tak for al Deres Trofasthed og Godhed førend nu. Det var mig ret en Skuffelse atter at modtage Deres Visitkort, da min Læge havde lukket min Dør efterat jeg igjen var staaet op igaar.
Her er slet ikke hyggeligt, omgivet af en forskrækkelig Haandværkertrav[l]hed og do: Spectakkel, men det er jo for at det senere skal blive rigtig godt – og da stoler jeg paa ret ofte at see Dem hos os kjære Etatsraad! Gud give at det "Soelskin", som Deres lyse, milde Sind, Deres kjærlige, overbærende Hjerte siger at have fundet paa Holsteinborg – maa ledsage os til vort By-Hjem naar vi om Gud – "og Haandværksfolkene" fristes jeg at tilføie – vil det, efter Nytaar flytte herind. Jeg tager en Ugestid hjem til mine elskede Børn, de tre Døttre, men maa før Juul atter herind. Igaar var Adjunkt Fritsche her fra Roeskilde og yttrede sig tilfreds med Christian Christoff. Den kjære Dreng selv skriver: "der er ligesom faret en anden Aand i mig siden jeg er kommet i Skole – men jeg har det ypperligt, og skal nok være gruelig flittig!" – Dog tilgiv at jeg trætter Dem med Sligt, om De end er hans Gudfader! Modtag vores hjertelige Tak og Hilsen, saavel Holsteins, som Børnenes og
Deres hengivne
Mimi Holstein.
