Brev til H.C. Andersen fra Mimi Holstein (12/10-1874)

Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.



Holsteinborg 12. 10. 74!

Min kjære Conferentsraad!

Meget skamfuld føler jeg mig ved først nu at takke Dem for gjentagne, kjære Breve! Tiden flyver saa hurtig! dette er min eneste Undskyldning; rigtignok ofte iklædt mindre god Sundhedstilstand, men denne er jeg jo ikke berettiget til at benytte mig af i Sammenligning med saa mange andre kjære Lidelsesfæller!

Hvor skjønt er dette Efteraar! ganske vidunderligt som nu idag hvor jeg besøgte Deres Epheu; Soelsorten pippede og fløi fra Green til Green nippende de røde Bær som hænge ud over Stranden. Turde jeg stole paa at De spiser disse Smaafugle, saa sendte jeg Dem nogle? laar har jeg da opnaaet at erholde her fra Haven de heelt lyserøde Evighedsblomster! forsmaa dem ei, naar jeg imorgen sender et Par Smaakrandse med min Holsteins Tjener Niels. Min kjære Husbond besøger Dem vist snart, thi nu har han jo Tiden langt mere til fri Raadighed. Vores Bodild ventes Torsdag Morgen; hendes kjære Mand en Dagstid senere, thi sidst paa Ugen holdes her Jagt – det er altid muntre Dage, naar blot det gode Veir vil holde sig, thi det er næsten for skjøndt! . ..

De kan da tænke Dem kjære Conferentsraad hvor ofte De nævnes med Haab for Fremtiden og usigelig Taknemlighed som betegner hvert Tilbageblik. Frøken Strauss (som er hos Fritze Wanda) har en sygelig Søster der i Sommer flyttede til en Broder, som er ansadt ved Telegraphen i Emden i Hannover! – Omflytningen fra den danske til den tydske Jordbund er blevet hende svær, og enhver Tilslutning til det kjære Hjemlige er ligesom en kvægende Luftning! Da det saa forleden lød: "kjender De H.C. Andersen? for ham elske vi Alle!" saa blev hun saa glad, saa glad, svarede "ja det kan I tro, thi hvem kjender og elsker ikke ham i Danmark!" og da hun saa skrev dette til vores Flora Strauss, saa maatte vi atter fortælle Dem det! Dette er jo kun en ganske lille Perle paa den Kjede der meer og meer slynger sig om den elskede, feirede Digter! -

Var De tilstæde ved Prøveforestillingen[371] i Theatret? aa hvor jeg vilde ønske at De maatte blive saa vel i Vinter saa at man jevnlig kunne finde Dem i Musernes Hal paa Deres egne bestemte Plads! – De seer vist snart Fru Melchior, bring hende da hjertelige Hilsen fra mig. Saa snart jeg kommer et lille Svip til Kjøbenhavn, da besøger jeg Dem min kjære Ven og anbefaler mig selv med alle mine Kjære og vort hele Hjem til Deres Venskab og Velvillie, forblivende Deres altid hengivne

Mimi Holstein Holstbg.