Om genstanden
Slagelse d 24 Januar 1857
Velbaarne
Hr. Professor H.C. Andersen
R. af D:, R: af d. p. røde Ørn etc etc
Lad det ikke forundre Dem, at De modtager Brev fra Slagelse – Slagelsianerne i Almindelighed holde meget af H.C. Andersen. Jeg siger 'holde meget af', med dette maa forstaaes ikke det samme som Kjøbenhavnerne kalde 'forgude'; men vi Provindsfolk ere i vore Udtryk langt fra saa stærkr som Kjøbenhavnerne, medens vort Hjerte er fuldt saa modtageligt og slaaer fuldt saa reent for Poesien og dens Herre.
I Egenskab af Boghandler har jeg da ogsaa spredt Leilighed til bemærke 'Hvad' og 'Hvem* der griber Hjerterne, rører og tiltaler dem.
Til forestaaende Juul er det min Agt at foranstalte udgivet en Julegave fra Slagelse for Slagelseanere”, men da jeg gjerne vilde have at den skulde have Værd og vinde Hævd, turde jeg /
maaske med disse Linier anmode Dem, Hr. Professor om at yde et lille Bidrag til denne.
Endskjøndt nu dette Forlangende kan komme Dem uventet og muligen, hvad jeg dog ikke troer, ukjært, tør jeg dog bede Dem ikke tage mig det ilde op. Den Interesse De vist endnu nærer for Byen lader mig haabe at De ikke bedrøver mig med et Afslag, og da jeg kommer saa betids tør jeg maaske endmere gjøre Regning paa et, om end nok saa lille Bidrag. Jeg har til Hensigt samtidig med dette at anmode Etatsaad Ingemann i Sorø om et Bidrag.
At fortælle Dem Nyt fra Slagelse vil jeg ikke begynde paa, da en rum Tid er hengaaet, siden De var lokalkendt her. Den Tid der ligger imellem Deres Nærvelse her 1822 har både borttaget 'Bastholms Bibliothek' og for endeel den nye engelske Sprøite til et gammelt Skumpelskur. Den eneste Nyhed er den, at den gamle Latinskole er solgt til en privat Mand og bliver / sandsynligviis revet ned. - -
De kan vist ikke erindre, at jeg for nogle Aar tilbage var oppe hos Dem, for at vise Dem Manuskriptet til medfølgende Pjece? jeg kan godt huske det; thi da jeg stod udenfor Deres Dør rystede jeg over hele Legemet af Frygt for at De ville være vred paa mig fordi jeg havde evnet
at uleilige Dem med med mit Product. Men da jeg kom ind loe De, var mild og venlig, da blev jeg modig, tørrede Sveden af Panden og hørte med Glæde og Opmærksomhed paa Deres Anmærkninger, og lagde især Mærke til den Skaansomhed hvormed De udhævrde de værste af de mange Feil der var ii Manuskriptet. Naar jeg nu tillader mig at sende Dem Pjecen, da er det ikke fordi jeg har stor tro paa dens Værd, men det fordi jeg da kaa sige til mig selv: l’Amour et l’eau har dog Professor Andersen modtaget og den Glæde, som denne Tanke skjænker mig, vil De eiheller berøve mig ved at nægte Modtagelsen.
Med Høiagtelse
Deres
L. A. Jørgensen
Boghandler
