Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (11/08-1846)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (11/08-1846)

Inventarnummer
HCA/VI-20A-0008

Om genstanden

8.

Kjære Ven!
Endelig har De her paa to Blade nær Slutningen af Biographien, den er blevet en heel Bog; den har opfyldt mig min hele Reise og er dette Aars Virksomhed.
Mit Brev fra Genf har De vist faaet, veed at jeg fandt der en Uorden med Brevene, saa at jeg ikke vovede der at sende mit eneste Manuskript ud i Verden; Byerne jeg siden kom ,til vare alle ubetydelige, jeg søgte jo meest Bjergluft og først i Base! kunde jeg have sendt Dem det Skrevne, her blev jeg imidlertid kun een Dag og er ligeledes i een Dag gaaet lige til Mainsl; jeg tænkte da som saa: een Dag før eller senere nu, gjør vel Intet og Portoen bliver ham da ringere; derfor kommer Pakken herfra Frankfurth, hvor jeg strax sendte den paa Posten. - Om et Par Dage er jeg paa Ettersburg hos Arvestorhertugen, vil De sende Deres Breve til mig til Kammerherre Beaulieu de Marconnay i Weimar, jeg faaer dem da strax; og da jeg nu er Dem saa nær beder jeg Dem særdeles at De lader mig læse den tydske Oversættelse af Biographien enten i Manuskript eller i trykte Ark, det er mig særdeles vigtigt og vil ikke skade! siig mig nu hvor mange Ark den omtrent udgjør og at vi nok kan have "Billedbog" i samme Bind. Skriv mig endelig til om den samlede Udgave af Eventyrene, om Billederne der til, om Deres Plan, jeg har en heel Deel Rettelser for de tidligere, Manuskript til endnu et Par der ikke ere i disse Samlinger og desuden Bemærkninger; udtal Dem lidt udførlig om denne og den samlede Udgave af alle Skrifterne, men fremfor Alt Biographien i Manuscript eller i Arkeviis! før ind i September kommer jeg dog ikke fra Weimar.
Dette Biographie-Manuskript4 sender De jo øieblikkelig til Collin i Kjøbenhavn!; de to Blade, som endnu mangle og som paa en ubegribelig Maade er forsvundet, maaskee glemt i Genf, sender jeg Dem fra Weimar, de. maa først skrives og her har jeg ikke Tid, de to Blade behøves da heller ikke at sendes til Eduard, de er kun et Par Ord om Opholdet i Pyrenæerne og en lille Sløife, om jeg saa maa sige, der binder Biographie-Bouquetten sammen. - Hils nu Frue og Børn paa det hjerteligste. Deres hengivne
H.C. Andersen.

Frankfurt aM. 11 Aug: 1846.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Skål, ler

Genstand

Skål, ler

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.