Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (07/08-1847)

27.

London 7 August 1847

Kjære Ven!
De maa endelig strax efter Modtagelsen af dette Brev skrive mig til; jeg maa vide naar det er nødvendigt at jeg kommer til Leipzig med Hensyn til at ordne Digtene og gjennemlæse Oversættelsen af Ahasverus, thi denne sidste maa jeg læse før den trykkes; der kan ved Af- . skrivningen have indsneget sig Feil og Leo kan have misforstaaet eet og andet, jeg maa læse det før Trykningen begynder og skal paa to Dage expedere det Hele. Hvorfor jeg skriver dette, ligger i, at Eduard Collin mælder mig, at det er Dem om at gjøre at Bogen kommer ud hen i September Maaned; nu kan den jo snart trykkes, men Tid hører der dog til, jeg maa, som sagt først læse den og er endnu i London; siig mig endelig strax den yderste Tid jeg kan læse Leos Manuskript, thi først nu reiser jeg til Edingburg; imorgen gaaer jeg paa to Dage der til, jeg har ikke før kunnet komme herfra og Skottland frembyde r saa uendelig meget, ikke at tale om alle de Venner jeg der vil møde; Prinz Albert og Dronningen komme ogsaa der og Prinzen har ladet mig vide han vilde see mig paa Jagtslottet ved Lac Lomon; dog dette maa opgives og meget andet, naar det er nødvendigt jeg snart kommer og læser Ahasverus, da jeg har en Pligt-Følelse til Dem, en Trang til at virke i Deres Interesse. - Skriv mig derfor strax til og adresseer Brevet til vort Gesantskab i London og siig mig med Hensyn til Ahasverus hvor længe jeg kan blive i Skottland, men endelig den aller yderste Tid da jeg jo gjerne vil see mig om saa længe og saa meget jeg kan; under alle Omstændigheder i September kommer jeg til Leipzig men rigtignok helst sidst i Maaneden.
Mit Brev fra London vil jeg haabe De har modtaget; jeg har siden følt mig meget angrebet af Mathed, der jo er ganske naturlig efter det Liv jeg maa føre, det gaaer altid ud mod næste Morgen; men et interessant Blik paa London og Livet her har jeg faaet. Mit Navn har en Klang i Engeland, en Klang jeg aldrig drømte om, Alle kappes om at glæde mig og vise mig opmærksomhed, to forskjellige Portrætter af mig er allerede i Bogladerne og en dygtig Billedhugger har gjort en særdeles skjøn Buste af mig, det er et udmærket Arbeide og der vil komme et Staalstik efter den. - Hos Lady Blessington, der gjorde en Dinee for mig traf jeg første Gang sammen med Charles Dickens, han er et elskeligt Menneske og har fra vor første Sammentræffen kommet mig med den inderligste Hengivenhed imøde. Forleden bragte han mig selv alle sine Værker deiligt indbundet og fori skrevet: "Hans Christian Andersen from his Friends and admirer Charles Dickens". De høieste Kredse og de meest begavede Mennesker have modtaget mig saa godt, saa hjerteligt; Atheneum-Club, den første her, har indbudt mig som "berømt Fremmet", paa to Maaneder, jeg overvældes af Hæder og Godhed, kan ikke modtage tredie Delen af Indbydelser, man stiller mig saa høit at jeg seer mig selv ganske lille bitte! jeg føler en Slags Undseelse, der i dette Øieblik indskyder mig, den Bøn til Dem, viis ikke dette Brev til Fremmede, man kunde misforstaae mig idet jeg saaledes udtaler hvad der øieblikkelig fylder mig. I Paris vil snart mine Skrifter ogsaa udkomme. Boghandler Bentley, der viser sig som en særdeles Ven af mig, har gjort mig et stort Tilbud med Hensyn til min nye Roman, naar han kan udgive den, samme Dato og Maaned, som den udkommer paa Tydsk og Dansk. - Alt gaaer utroligt godt, Jeg har en Lykkestjerne og det er Gud!
I dette Øieblik faaer jeg et Brev fra Kjøbenhavn, hvori ligger et Brev fra Zeise, det er en underlig Vei han har sendt det og ovenikjøbet med Leilighed, da han dog veed jeg er i London, hans Brev er nu noget gammelt og han ønsker strax Svar, den hurtigste Maade troer jeg er at give Svaret her, da det angaaer nogle Steder i "Lykkens Blomst", som han ei forstaaer, har De alt Manuskriptet. fra ham da vil De og Wulff see hen her til, har De ikke, da skriv disse par Ord af og send ham:
pag 34 "charmante Ting af denne Lodde" - Lodde7 var paa Evalds Tid en Digter Kritikken gaven fiin Plads, men vi give ham slet ingen.
pag 40 "lidt over Stregen" c: drukket mere end han
kan taale.
pag 52 "han vog den lede Lindorm" c: dræbte.
pag 73 "de stærke Ølsvøber" c:: et gammelt dansk Ord, der nok betegner de aller værste Svøber.

Og nu lev vel, kjære Ven! skriv mig som sagt strax til og den aller yderste Tid, thi jeg vil gjerne blive saalænge jeg kan i Skottland, hils Deres Kone og hendes Forældre og lad mig, om De kan, høre noget glædeligt om Afsætningen af vor Udgave og de illustrerede Eventyr.
Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen.

[ølsvøbr] = lædersvøber af sammensnoede Remme. A. kender udtrykket fra Folkevisen om Liden Kirsten og Prins Buris.