Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (09/09-1847)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (09/09-1847)

Inventarnummer
HCA/VI-20A-0028

Om genstanden

28.

Ettersburg 9 Sept: 1847

Kjære Ven!
nu er jeg lige i Nabolauget! jeg er paa Slottet Ettersburg hos Arvestorhertugen af Weimar; paa Søndag reiser jeg til Jena for at takke Wolff for hans Omhue for den samlede Udgave og tænker da Mandag at være i Leipzig hvor jeg vil blive nogle Dage alene for at ordne de samlede Digte og tale med Dem. Jeg glæder mig særdeles til at see Dem, kjære Ven, glæder mig til at høre om De er tilfreds med Afsætningen og fortælle lidt om det herlige Engeland. I Ramsgate hvor jeg tilbragte sidste Nat hiin Side Kanalen, fandt jeg et Brev fra Dickens, han havde leietsig en lille Sommerbolig tre Mile derfra ved Havet; han skrev at Middagsmaden ventede paa mig, jeg kastede mig i en Vogn, rullede hen til ham og fandt den hjerteligste Modtagelse i hans lykkelige Kreds; da jeg næste Morgen gik ud paa Skibsbroen for at stige ombord, stod Dickens der, han var paa sin Fod gaaet de tre engelske Mile for at see mig endnu en Gang og være den sidste, som trykkede min Haand, i det kjære Engelandl. - Han er en høist elskværdig Personlighed. Jeg fortalte ham at De var i Tydskland vor fælled s Udgiver; han vil nu læse Tydsk og efter en to Aar kommer han til Continentet og De seer ham vist i Leipzig. Mit Publicum i Engeland og Skottland er utroligt stort, den mageløse Hjertelighed og Opmærksomhed man har viist mig i alle Stænder, har dybt grebet mig! jo høiere jeg løftes, jo mere føler jeg mig lille! - Jeg beder Dem nu, om De vil have ved Haanden hvad jeg skal ordne og hjælpe paa, og at De siger Deres Kjære Svigerforældre jeg kommer, at jeg kan være vis paa en lille Stue ud til Gaden, det Værelse jeg havde sidst var meget godt, men det Wulff havde syntes jeg endnu bedre om. Hils Deres Kone og lad mig have den Glæde at træffe Dem vel og tilfreds.
Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sennepskværn

Genstand

Sennepskværn

1935

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.