Om genstanden
28.
Ettersburg 9 Sept: 1847
Kjære Ven!
nu er jeg lige i Nabolauget! jeg er paa Slottet Ettersburg hos Arvestorhertugen af Weimar; paa Søndag reiser jeg til Jena for at takke Wolff for hans Omhue for den samlede Udgave og tænker da Mandag at være i Leipzig hvor jeg vil blive nogle Dage alene for at ordne de samlede Digte og tale med Dem. Jeg glæder mig særdeles til at see Dem, kjære Ven, glæder mig til at høre om De er tilfreds med Afsætningen og fortælle lidt om det herlige Engeland. I Ramsgate hvor jeg tilbragte sidste Nat hiin Side Kanalen, fandt jeg et Brev fra Dickens, han havde leietsig en lille Sommerbolig tre Mile derfra ved Havet; han skrev at Middagsmaden ventede paa mig, jeg kastede mig i en Vogn, rullede hen til ham og fandt den hjerteligste Modtagelse i hans lykkelige Kreds; da jeg næste Morgen gik ud paa Skibsbroen for at stige ombord, stod Dickens der, han var paa sin Fod gaaet de tre engelske Mile for at see mig endnu en Gang og være den sidste, som trykkede min Haand, i det kjære Engelandl. - Han er en høist elskværdig Personlighed. Jeg fortalte ham at De var i Tydskland vor fælled s Udgiver; han vil nu læse Tydsk og efter en to Aar kommer han til Continentet og De seer ham vist i Leipzig. Mit Publicum i Engeland og Skottland er utroligt stort, den mageløse Hjertelighed og Opmærksomhed man har viist mig i alle Stænder, har dybt grebet mig! jo høiere jeg løftes, jo mere føler jeg mig lille! - Jeg beder Dem nu, om De vil have ved Haanden hvad jeg skal ordne og hjælpe paa, og at De siger Deres Kjære Svigerforældre jeg kommer, at jeg kan være vis paa en lille Stue ud til Gaden, det Værelse jeg havde sidst var meget godt, men det Wulff havde syntes jeg endnu bedre om. Hils Deres Kone og lad mig have den Glæde at træffe Dem vel og tilfreds.
Deres inderlig hengivne
H.C. Andersen.
