⚠ Denne side er under udvikling. Der testes ufærdige funktioner.
brev
Emne: brev
Ophavsperson:

Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (29/07-1855)

Beskrivelse

105.

München 29 Juli 1855


Kjære Ven!
Et Par Dage har jeg alt været her, og fryser saa det knager efter, jeg gaaer alle Aftener med svær Vinterfrakke, det er et daarligt Climat her! Etatsraad Edvard Collin med Kone og Børn maa være reist gjennem Leipzig da jeg var der, de ere gaaet samme Vei som jeg; da jeg Dagen efter min Ankomst til München læste "Fremdenliste" , stode de deri, jeg løb strax til Hotellet hvor de anmældtes som boende, og de var da netop afreist, havde lagt Veien til Lindau og derfra op til Stuttgard, De kan troe det var ret kj edeligt. Her i München er ogsaa stille; Kongen og Dronningen ere i Nürnbergog flere af mine Venner ere netop med. Nær var jeg reist lige igjennem den gamle By uden at have seet Nogen, da jeg tilfældigviis hørte at Majestæterne vare der, jeg opsatte altsaa Afrejsen, gik op paa "Borgen" traf Geheimerath Giedl og saasnart Kongen da hørte jeg var i Byen fik jeg strax Tilsigelse til Taffels; begge Majestæterne toge saa hjerteligt og naadigt mod mig; om Aftenen var et stort Bal hos General Hailbronner her blev jeg ogsaa indbudt, saae Nürnbergs unge Damer, og traf sammen med Schneider4, som er Forelæser hos Kongen af Preusen, ligesom ogsaa med den lærde Hammer-Purgstall. Paa Jernbanen blev jeg kjendt af nogle beundrende Engelænderinder, som meget elskværdigt fik mig Tiden til at flyve, men rask har jeg slet ikke følt mig paa hele Farten, det Ord "Cholera" er en electromagnetisk Traad der trækker mig gjennem Maven. - I Theatret har jeg faaet een af de bedste Plads e for alle Aftener jeg er her og imorgen spiser jeg hos Professor Liebig sammen med den berømte østeriske Skuespillerinde Frøken Seebach.
Men for nu at komme til "Mit Livs Eventyr"; jeg har overveiet alt hvad De af Venskab og Interesse sagde mig, jeg har dernæst i denne Overveielse læst omkring i selve Bogen og det er blevet min klare Mening, at det dog er rigtigst at den kommer i tydsk Gjengivelse ganske, som den her er, naturligviis med nogle Forord som sige, at da den tydske samlede Udgave kom, fandt vi to, De og jeg, at det var rigtigst at belyse den med en Biographie, denne blev en Skizze, thi j eg var i Italien, savnede alle Hjelpekilder; det Skrevne fandt stor Anklang, men da jeg. ni Aar efter i Danmark udgav i mit Fædreland en lignende Udgave og Biographien skulde følge med, fandt jeg denne saa skizzeret og saae mig nu tillige istand til da jeg havde Aar og Dag for mig at nedskrive flere Erindringer jeg troede kunde have Interesse, det skulde ikke blot være min Udviklings Historie, men et Bidrag til literatur Historie fornemlig i mit Fædreland; at et revideret Værk skulde behage mindre end et første nedskrevne kan jeg ikke troe og jeg beder derfor Vennen Lorck, ret betænkende at gjennemlæse denne nye Bog; Honorar til mig er her denne Gang ikke at tale om, Bogen er jo nu at faae i hver Boglade; at udgive som Suplementkun derfra hvor den tydske Udgave endte, synes mig at komme med Pretention, heel bør den være, og saaledes vil den vist af andre blive oversat, besørger De det ikke, men De kan jo foreløbig mælde at den er under Arbeide.
De to Exemplarer af "Kongen drømmer", oversat paa Tydsk beder jeg Dem om at snarest det ene sendes til [overstreget: mig - "München post restante"] Theaterintendant von Dingelsted in München, det andet til Fru Serre i Dresden. Et Par Breve har De til mig. Breve sendes: München post restante. Hils Deres Kone, Svigerfader, ligesom ogsaa Delbanco og Frue, som vel nu er i Leipzig.
Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen.

Dimensioner

  • -
  • -

Farve

  • Guld
  • Sølv
  • Sort
  • Bronze
  • Messing

Identifikation

H.C. Andersen-samlingen
HCA/VI-20A-0105
-4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1500 -1000 -500 100 500 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800 1900 2000

Udforsk lignende genstande fra samlingerne

Bronze1900-talletStenøkse

Hop til en tilfældig genstand
Maleri, M. AncherMaleri, M. AncherMaleri, M. Ancher