Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (06/12-1868)

115.

Kjøbenhavn 6 December 1868

Kjære Ven!
Tak fordi De skrev mig til om hvad der ikke var Dem forstaaeligt i "Dryaden", Side 58, jeg skal sætte Dem Stædet frem med flere Ord, at det kan blive Dem klart, men ønsker at Oversættelsen holder sig saa nær den trykte Text, naar Tanken er forstaaet. - Der staaer og skal forstaaes:
Hun troede at høre den gamle Præst tale om Stordaad, om berømmelige Navne, om hvad Guds Skabning kunde mægte at give i Gave en kommende Tid (;): ved Stordaad, ved Dygtighed virke for en kommende Slægt) maatte give den, for selv at vinde blivende Liv. (det er nødvendigt at udrette Noget i det Dygtige og Gode, til Gavn for Fremtiden, dersom Du i den vil nævnes og bevares. )
Forstaaer De det nu, kjære Ven; her er slet ikke Tanke om Sorg og Lidelse, men ene og alene at virke efter sit Kald saaledes at man derved fortjener taknemlig Erindring af den kommende Slægt.
Hjertelige Hilsener
Deres hengivne

H.C. Andersen.

Hr General-Consul Lorck.